Pogba laver en 'Eriksen': - Tid til noget nyt

Paul Pogba er ude efter at få en ny udfordring i sin karriere, og han fortæller nu, at han er opsat på at prøve sig af i en anden klub

Ifølge den tidligere landsholdsprofil Thomas Gravesen, er der både plads til Paul Pogba og Christian Eriksen i Real Madrid. Se hans analyse her. Video: Discovery Networks Danmark

For tre år siden skiftede Paul Pogba under stor bevågenhed fra Juventus til Manchester United, der dengang betalte en rekordsum for franskmanden, men sidenhen har han haft umådelig svært ved at leve op til de tårnhøje forventninger.

Premier League - 5. jun. 2019 - kl. 10:56 Nu taler Eriksen om fremtiden: - Jeg vil prøve noget nyt

Gennem længere tid er han blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra den engelske storklub, og nu fortæller han for første gang offentligt, at han vil være interesseret i at prøve sig af i en anden klub.

- Jeg har været tre år i Manchester United; der har både været gode og dårlige øjeblikke, men sådan har alle det. Efter denne sæson og med alt, der er sket denne sæson, der kan meget vel kan have været min bedste, tror jeg, at det kan være et godt tidspunkt at få en ny oplevelse et andet sted.

- Jeg tænker på dette; at have en ny udfordring et andet sted, fortæller Paul Pogba til journalister i Tokyo ifølge the Independent.

Verdensmesteren er blevet vidt og bredt kritiseret for sine præstationer i Manchester United under José Mourinhos ledelse, men efter Ole Gunnar Solskjærs ansættelse havde han i et par måneder en stor opblomstring, inden hans niveau igen dalede gevaldigt.

Han er på kontrakt hos Manchester United frem til sommeren 2021, og De Røde Djævle har sågar mulighed for at forlænge aftalen med yderligere ét år.

Her kan du høre Paul Pogba udtale sig om fremtiden:

Se også: Kina på rov i Premier League: Vil nappe topscorer

Se også: Slaven Bilic tager over i West Bromwich

Se også: Historisk Premier League-kampprogram offentliggjort

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere