Premier League-chok: Dansk målmand vraget i nedtur

To danskere var på banen for Huddersfield, der hjemme tabte til Maurizio Sarris Chelsea i Premier League

Jonas Lössl var sat af mod Chelsea og i stedet stod Ben Hamer i Premier League-åbningskampen. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
Jonas Lössl var sat af mod Chelsea og i stedet stod Ben Hamer i Premier League-åbningskampen. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix

SE CHELSEAS MÅL PÅ AFLØSEREN FOR DANSKEREN I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

Han spillede fuld tid i samtlige Premier League-kampe i sidste sæson og leverede 10 cleansheets og fik derfor sin lejeaftale vekslet til en permanent kontrakt.

Men i lørdagens Premier League-åbning på den nye sæson var den danske målmand Jonas Lössl pludselig henvist til bænken, mens nyindkøbte Ben Hamer i stedet vogtede buret i hjemmekampen mod Chelsea.

Om det skyldes danskerens sene tilbagekomst efter VM-slutrunden, eller det er et valg, fordi danskeren ikke længere er klubbens foretrukne førstevalg vides ikke.

Fra bænken kunne Lössl se, at modstanderne fra Chelsea fik en god start på Premier League-sæsonen med manager Maurizio Sarri ved roret.

London-klubben vandt lørdag eftermiddag 3-0 ude over Huddersfield, der havde de to danskere Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing i startopstillingen i forsvaret og på midtbanen.

Artiklen fortsætter under billederne

Jonas Lössl var sat af mod Chelsea og i stedet stod Ben Hamer i Premier League-åbningskampen. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
Jonas Lössl var sat af mod Chelsea og i stedet stod Ben Hamer i Premier League-åbningskampen. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
 

Lössl må være skuffet. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
Lössl må være skuffet. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix

Danske Billing i aktion mod Chelseas Azpilicueta. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix
Danske Billing i aktion mod Chelseas Azpilicueta. Foto: Andrew Yates / Ritzau Scanpix

Zanka over for Chelseas Ross Barkley. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix
Zanka over for Chelseas Ross Barkley. Foto: Carl Recine / Ritzau Scanpix

Ingen havde ventet, at Lössl var sat af - heller ikke Huddersfield-fansene:

Nicklas Bendtner var ikke meget værd i Irland torsdag aften. Foto: Ritzau/Scanpix Ryan Byrne / INPHO Skandinavien - 11. aug. 2018 - kl. 07:21 Kritikken rammer Bendtner igen trods optur

  Se også: Kopierer Cristiano: - De dræber mig, hvis jeg siger sandheden!

Stemme fra fortiden: Stig Tøfting kom ufrivilligt i centrum kort inden Danmarks kamp mod Senegal. Han fik travlt med at få sine stedforældre til at skærme børnene mod medierne. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Chelseas nye midtbaneduo N'Golo Kanté og Jorginho kom begge på tavlen, ligesom Pedro gjorde det.

En femteplads i sidste sæson betød, at Chelsea ikke kvalificerede sig til Champions League, og tidligere på sommeren blev manager Antonio Conte afløst af Sarri i jagten på en bedre placering.

Sarri valgte nyerhvervelserne Kepa Arrizabalaga og Jorginho til startopstillingen, mens ellers skadesplagede David Luiz holdt Andreas Christensen på bænken.

Chelsea havde favoritværdigheden på sin side, men Huddersfield bed godt fra sig i store dele af første halvleg. Alligevel sørgede Chelseas nye midtbanekonstellation for en 2-0-føring ved pausen.

Et sjældent mål af franskmanden Kanté åbnede ballet i det 34. minut. Han satte foden på et indlæg fra brasilianske Willian og sendte bolden over i fjerneste hjørne.

Steve Mounié headede på overliggeren for værterne, før Marcos Alonso strøg med frem og blev nedlagt i feltet.

Straffesparket eksekverede Jorginho med usædvanlig stor koldblodighed, da han ventede på Hamers udfald og trillede bolden i mål med største selvfølgelighed.

Huddersfield-manager David Wagner forsøgte at vende kampen fra starten af anden halvleg ved at sende angriberen Laurent Depoitre på banen.

Men i stedet var det Chelseas Alonso, der sparkede på overliggeren og truede med en 3-0-scoring. Den kom så med ti minutter igen, da Pedro slap igennem og nemt vippede bolden over Hamer.

Den tidligere Esbjerg-spiller Anders Dreyer var ikke i truppen hos Brighton, som indledte sæsonen med et nederlag på 0-2 til Watford. Samtidig vandt Bournemouth 2-0 over oprykkeren Cardiff, der ikke havde Kenneth Zohore i truppen.

Roy Hodgsons Crystal Palace åbnede sæsonen med en 2-0-sejr ude over oprykkerne fra Fulham.

Se også: Schmeichels skrækstart: Sænket af verdensmester!

Se også: Kæmpe kovending: Nu skriver Real-stjerne under!

Michael Laudrup takker Dunga fra Brasilien efter den vanvittig spændende kvartfinale. Laudrup og Danmark er ude af VM, og allerede længe inden nederlaget har han besluttet at indstille karrieren efter slutrunden. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Da Laudrup chokerede hele Danmark: Vi vidste at det var slutningen

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere