Premier League-gigant udsat for bizar svindel - skrev kontrakt med svindler

I april afslørede Arsenal, at klubben havde indgået en lukrativ sponsoraftale med en stor kinesisk bilproducent, men nu oplyser bilproducenten, at personen der underskrev aftalen var en svindler

Arsenal er  tilsyneladende blevet narret til at indgå en falsk aftale med en svindler, der gav sig ud for at repræsentere den kinesiske bilproducent BYD Auto. Foto: Tim Ireland/AP
Arsenal er tilsyneladende blevet narret til at indgå en falsk aftale med en svindler, der gav sig ud for at repræsentere den kinesiske bilproducent BYD Auto. Foto: Tim Ireland/AP

Arsenal er blevet offer for et bemærkelsesværdigt svindelnummer i forbindelse med en aftale med den kinesiske bilproducent BYD Auto.

Det viser sig nemlig, at medarbejderen fra BYD Auto, som skrev under på aftalen, i virkeligheden ikke arbejde for virksomheden, men derimod var en svindler.

Arsenal kunne i april afsløre, at klubben havde indgået en aftale med 'verdens bedst sælgende producent af elektriske køretøjer,' men blot tre måneder senere ser det ud til, at aftalen ikke engang er gyldig.

Det skriver Daily Mail

Mistænkt svindler anholdt i Shanghai
I en pressemeddelelse på London-klubbens hjemmeside står der, at partnerskabet med BYD Auto blev en realitet efter en succesfuld tur til Shanghai og Beijing i 2017.

Sammen med pressemeddelelsen blev der også bragt et billede af Arsenal-spillerne Granit Xhaka, Laurent Koscielny og Shkodran Mustafi, der holder en Arsenal-trøje, hvorpå der står BYD 1.

Den mistænkte svindler, Li Juan, er blevet anholdt af politiet i Shanghai, der lige nu efterforsker sagen.

Li Juan havde angiveligt lejet en ejendom i den kinesiske storby, hvorfra han snød potentiale klienter til at tro, at der var tale om en af bilproducentens afdelinger.

BYD, der står for Build Your Dreams, designer, udvikler, producerer og distribuerer elektriske biler, busser og tog. Foto: IMAGINECHINA/SPLASH NEWS/ALL OVER PRESS
BYD, der står for Build Your Dreams, designer, udvikler, producerer og distribuerer elektriske biler, busser og tog. Foto: IMAGINECHINA/SPLASH NEWS/ALL OVER PRESS
 

Virksomhed slår alarm
I sidste uge udgav virksomheden en pressemeddelelse via aktiebørsen i Hong Kong, hvori de udtaler, at Li Juan ikke har nogen forbindelse til virksomheden og at der derimod er tale om bedrageri.

'BYD Company Limited har fundet ud af, at flere medier har publiceret eller delt falske oplysninger omkring virksomheden. Li Juan er mistænkt for at have begået en forbrydelse ved at misbruge identiteten af medarbejdere hos BYD og falske stempler til underskrivelse af kontrakter. Dette har BYD meldt til politiet,' skriver virksomheden blandt andet i pressemeddelelsen.

'BYD-repræsentanter var involveret i aftalen'
Arsenal har udsendt en pressemeddelelse på klubbens kinesiske hjemmeside, hvor det bliver understreget, at højtstående repræsentanter fraden kinesiske bilproducent var involveret i aftalen. 

'BYD har informeret Arsenal om, at de mener, de er blevet udsat for svindel i forbindelse med forskellige reklameaftaler. Det involverer vores samarbejde med BYD, hvilket formelt blev stiftet af begge parter ved et event på Emirates Stadium den 8. maj. Vi undersøger situationen og diskuterer den med højtstående BYD-repræsentanter, der var involveret i stiftelsen af samarbejdet. Vi ville ikke komme med flere kommentarer i sagen,' skriver klubben.

Se også: Superstjerne fældet før afrejse: Fængselsstraf spolerer United-turen

Antonio Conte i aktion for Chelsea. Foto: Frank Augstein/AP Premier League - 13. jul. 2018 - kl. 11:27 Storklub bekræfter: Vi har fyret vores cheftræner

Se også: Barcelona på jagt efter fransk VM-stjerne

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere