Premier League-kamp udskudt

På grund af et covid-19-udbrud blandt United-spillere er tirsdagens udekamp mod Brentford blevet udsat

Ronaldo og United kommer ikke til at møde Brentford tirsdag aften. Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Ronaldo og United kommer ikke til at møde Brentford tirsdag aften. Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix

Premier League-kampen mellem Brentford og Manchester United tirsdag er blevet udsat som følge af et covid-19-udbrud i Uniteds trup.

Det meddeler den bedste engelske liga på sin hjemmeside natten til tirsdag dansk tid.

- Premier Leagues bestyrelse har besluttet at udskyde Brentfords hjemmekamp mod Manchester United, står der.

Kampen skulle være spillet tirsdag klokken 20.30 dansk tid.

Det oplyses videre, at beslutningen er truffet på baggrund af råd fra læger som følge af de ekstraordinære omstændigheder omkring et igangværende smitteudbrud blandt Manchester Uniteds spillere.

Mandag lukkede United sit træningsanlæg for førsteholdet i foreløbigt 24 timer efter en stribe positive coronaprøver.

Det skete i et forsøg på at kontrollere smitteudbruddet og minimere risikoen for yderligere smitte blandt spillere og personale.

- Ligaen ønsker, at de spillere og medarbejdere, som er blevet smittet med covid-19, kommer sig hurtigt, skriver Premier League natten til tirsdag.

De, der er blevet smittet, er i isolation.

Brentford-træner Thomas Frank sagde mandag, at han regnede med, at tirsdagens kamp mod Manchester United ville løbe af stablen. Men det håb er nu slukket, efter at Premier League har udsat kampen. (Arkivfoto) Foto: David Klein/Reuters
Brentford-træner Thomas Frank sagde mandag, at han regnede med, at tirsdagens kamp mod Manchester United ville løbe af stablen. Men det håb er nu slukket, efter at Premier League har udsat kampen. (Arkivfoto) Foto: David Klein/Reuters
 

Ligaen sætter ikke en ny dato for kampen, men skriver, at den vil blive flyttet til et senere tidspunkt.

I sidste uge var det Tottenham, som blev ramt af et coronaudbrud.

Først blev Conference League-kampen mod franske Rennes udsat og senere aflyst, og siden blev søndagens Premier League-kamp mod Brighton udskudt.

Efter 16 kampe er Manchester United nummer fem i ligaen, mens oprykkerne fra Brentford med den danske træner Thomas Frank i spidsen ligger på tiendepladsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Thomas Frank stortrives i London – “Brentfords ambitioner matcher mine”

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag