Premier League-klub ansætter tredje manager

Nigel Pearson får chancen i Watford

Nigel Pearson er ny Watford-manager. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix
Nigel Pearson er ny Watford-manager. Foto: Tony O'Brien/Ritzau Scanpix

I Premier League-klubben Watford håber man, at tredje gang er lykkens gang.

Klubben har nemlig fundet sin tredje manager i sæsonen efter fyringen af Quique Sanchez Flores.

Det bliver den tidligere Leicester-manager Niger Pearson, der overtager tøjlerne hos Premier Leagues bundprop.

Den 56-årige englænder har fået en kontrakt, der i første omgang løber frem til udgangen af sæsonen. Pearson stiller sig i spidsen for Watford mandag, og derfor vil den midlertidige cheftræner, Hayden Mullins, være at finde på sidelinjen, når Watford lørdag møder Crystal Palace.

Nigel Pearson har været uden job siden februar. Senest har han stået i spidsen for belgiske Oud-Heverlee Leuven.

Pearson bliver som nævnt Watfords tredje manager denne sæson.

Javi Garcia røg blot fire kampe inde i sæsonen. Han blev afløst af en gammel Watford-kending, Quique Sánchez Flores.

Men eftersom spanieren kun havde ført holdet til 8 point i 14 ligakampe i denne sæson, skulle der altså nyt blod til igen.

Watford har syv point op til Southampton på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Se også: Storklub raser mod FIFA: - Perverst!

Se også: Godt nyt til Chelsea: Transfer-straf halveret

Se også: Manager bitter efter VAR-scoring: Det suger livet ud af mig

Se også: Storklub i frit fald: Dårligste stime i 42 år

1 kommentar
Vis kommentarer