Premier League-klub dømt: Brød dopingregler tre gange på et år

Det kommer til at koste Premier League-klubben 30.000 pund at have forbrudt sig mod antidopingreglerne.

Foto: AP
Foto: AP
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Den engelske fodboldklub West Ham er blevet idømt en bøde for ikke at overholde antidopingreglerne.

Det meddeler Det Engelske Fodboldforbund (FA) på sin hjemmeside.

FA har tildelt West Ham en bøde på 30.000 pund, cirka 250.000 kroner.

Premier League-klubben havde ikke indberettet de såkaldte whereabouts for klubbens spillere korrekt.

Det er ifølge fodboldforbundet sket tre gange inden for de seneste 12 måneder, at West Ham ikke har indgivet korrekte oplysninger om, hvor spillerne har opholdt sig.

Klubben lagde, da sagen kom frem, en meddelelse ud på sin hjemmeside.

Her hævdede West Ham, at overtrædelserne skyldtes en administrativ fejl, og at det ikke havde noget med spillerne i klubben at gøre.

FA førte sidste år en lignende sag mod Manchester City.

Storklubben blev dengang idømt en bøde på 35.000 pund, hvilket på daværende tidspunkt svarede til cirka 305.000 kroner.

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+