Premier League-klub hyrer hollænder

Sidste år blev Frank de Boer fyret efter 85 dage i Inter. Nu får hollænderen chancen i Crystal Palace

Frank de Boer er ny manager i Crystal Palace. Foto: AP
Frank de Boer er ny manager i Crystal Palace. Foto: AP

Hollænderen Frank de Boer overtager ansvaret i Premier League-klubben Crystal Palace.

Den engelske fodboldklub har givet Frank de Boer en kontrakt på tre år.

Se også: Rekord-transfer lurer: Engelsk gigant tæt på målmaskine

47-årige de Boer overtager jobbet som manager efter Sam Allardyce, der trak sig, efter at han i sidste sæson var med til at afværge en truende nedrykning.

Hollænderen var indtil for et år siden en yderst succesfuld træner i Ajax Amsterdam.

Det blev til fire hollandske mesterskaber i træk, og det var under Frank de Boers ledelse i Ajax, at spillere som Christian Eriksen og Viktor Fischer fik chancen i den hollandske storklub.

Efter Ajax drog træneren videre til italienske Inter, hvor han dog kun holdt i 85 dage, før han i november blev præsenteret for en fyreseddel.

Formand i Crystal Palace Steve Parish føler sig alligevel overbevist om, at klubben har fundet den rette mand.

- Vi har været igennem en grundig interviewproces for at sikre os en træner af den kaliber og med den erfaring, som Frank kommer med, siger Steve Parish til klubbens hjemmeside.

- Jeg er glad for, at vi kan byde ham velkommen til Crystal Palace. Jeg ved, at han næsten ikke kan vente med at komme i gang og forberede holdet til den femte sæson - der er rekord for os - i den bedste række.

Crystal Palace indleder den kommende sæson i Premier League 12. august på hjemmebane mod oprykkeren Huddersfield.

Se også: En måned efter drømmedebut: Nu er han fortid i Man U

Se også: Er det Højbjergs redning? Klubben har ansat ny manager

Se også: Tæt på drømmekøbet: CL-sensation koster Chelsea 300 millioner

Foto: AP Sport og Spil Premier League: Hvem står bedst inden næste sæson

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere