Premier League-klub IGEN ramt af corona

Det er tredje gang på få måneder, at Premier League-klub bliver ramt af corona

Hos Premier League-klubben Brighton er spillertruppen hårdt ramt af coronavirus. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Hos Premier League-klubben Brighton er spillertruppen hårdt ramt af coronavirus. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Uheldene vælter ned over den engelske Premier League-klub Brighton & Hove Albion FC

Klubben bekræfter således, at den tredje spiller i rækken er blevet ramt af den frygtindgydende coronavirus, skriver Sky Sports.

Derfor tager man situationen ganske alvorligt, og klubbens direktør, Paul Barber, finder det stærkt bekymrende.

- Det er bekymrende. Desværre er en tredje af vores spillere testet positive i går. Så på trods af alle tiltagene i de seneste uger, hvor spillerne ikke har deltaget i træning af betydning, bliver vi ramt af endnu et positivt tilfælde, siger Brighton-direktøren til Sky Sports.

Første tilfælde i marts
Allerede tilbage i marts opdagede man, at en af Brightons spillere havde fået coronavirus. Spilleren blev dog aldrig navngivet, og han kom sig hurtigt over virussen.

Klubben har siden da testet spillerne løbende, og nu har man altså fundet det tredje offer for coronaen.

Hos Brighton ønsker de dog fortsat ikke at sætte navne på de spillere, der er blevet ramt. Til gengæld bekræfter Paul Barber, at klubben i denne omgang testede tre spillere, der alle udviste symptomer fra sygdommen, hvoraf den ene spillers test var positiv.

Artiklen fortsætter under billedet:

Brighton-spillerne kommer nok ikke i aktion lige foreløbig, som her på billedet. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Brighton-spillerne kommer nok ikke i aktion lige foreløbig, som her på billedet. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix

Lange udsigter
Det fundne tilfælde af corona hos Brighton hjælper ikke ligefrem på spekulationerne om, hvornår Premier League kan genoptages.

Tidligere har en Brightons konkurrenter Aston Villa gjort det meget klart, at klubben ikke ønsker at genoptage den bedste engelske række uden fans på lægterne.

De mener nemlig, at det fratager dem en stor fordel, da publikummet på hjemmebanen, Villa Park, har en stor betydning for spillernes præstationer på banen.

Også Watford FC bakker op, og Premier League-klubbens direktør, Scott Duxbury, forstår på ingen måder, at det overhovedet er til overvejelse at genoptage ligaen uden fans.

- Vi får at vide, at vi ikke kan spille vores resterende hjemmekamp på Vicarage Road og mister dermed den fordel, det giver. Samtidig skal spillere efter, at de ligesom resten af verden har fået deres liv vendt på hovedet, pludselig optræde, som om intet er sket, skrev Watford-direktøren i et åbent brev på klubbens hjemmeside.

Der vides altså endnu ikke, hvorvidt Premier League skal genoptages eller ikke. Til gengæld ved man, at klubberne 18. maj skal stemme om en plan for en genåbning, og her skal klubberne nå til enighed.

Får Liverpool det mesterskab, som de ligger særdeles lunt i svinget til at vinde? Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 6. maj. 2020 - kl. 10:28 Kaos i Premier League - bundklubber rotter sig sammen

Se også: Frygter kaos: - Det kan blive meget grimt

Se også: Premier League-stadion bliver testcenter

16 kommentarer
Vis kommentarer