Premier League-klub satser: Smadrer transferrekord

West Ham henter brasilianske Felipe Anderson i Lazio til næsten 300 millioner kroner, som er klubbens rekord

West Ham har hentet Felipe Anderson (midten), der bliver klubbens dyreste indkøb. Foto: AP
West Ham har hentet Felipe Anderson (midten), der bliver klubbens dyreste indkøb. Foto: AP

West Ham er i gang med den helt store oprustning til sæsonen i Premier League.

Søndag slog klubben sin egen transferrekord, da den brasilianske midtbanespiller Felipe Anderson blev hentet i italienske Lazio.

Ifølge AFP koster brasilianeren 40 millioner euro (cirka 298 millioner kroner), og han tiltræder i klubben på en fireårig kontrakt.

- Handlen betyder, at vi markant bryder vores egen transferrekord, og vi føler, at det er en klar hensigtserklæring, siger David Sullivan, der er formand i klubben.

25-årige Felipe Anderson skiftede i 2013 fra brasilianske Santos til Lazio, hvor han har scoret 34 mål i 177 kampe for Rom-klubben.

- West Ham er en traditionsklub, og mange gode spillere har været i klubben såsom Bobby More, Carlos Tévez og Paolo Di Canio. De var store spillere og idoler her, og jeg stræber højt.

- Hvem ved, måske kan jeg også blive en legende her, siger Anderson ifølge West Hams hjemmeside.

Han er West Ham-manager Manuel Pellegrinis syvende indkøb, efter at klubben før den kommende sæson også har hentet Ryan Fredericks, Lukasz Fabianski, Issa Diop, Jack Wilshere, Andriy Yarmolenko og Fabian Balbuena.

Debutanter overrasker med sejr i dramatisk målfest

Send en venlig tanke: Her er VM's største taber

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.