Premier League-klub udelukker fan på livstid

West Ham har udelukket en fan på livstid, efter at personen gik over stregen og udtrykte sig racistisk i en video

En West Ham-fan er blevet udelukket på livstid i klubben, efter at han optrådte racistisk på en video. Foto: Tony O'Brien/Reuters/Ritzau Scanpix
En West Ham-fan er blevet udelukket på livstid i klubben, efter at han optrådte racistisk på en video. Foto: Tony O'Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

En West Ham-fan er blevet udelukket på livstid fra at kunne se fodbold på holdets hjemmebane London Stadium efter at have lagt en racistisk video på de sociale medier.

Således florerede en video rundt på de sociale medier mandag, hvor man angiveligt kan høre fanen råbe racistiske skældsord efter fans af andre klubber.

Nu meddeler West Ham i en udtalelse på sin hjemmeside, at de i videoen har identificeret en fan, som gik over stregen i begyndelsen af sæsonen 2018/19. Samtidig tager klubben afstand fra situationen, oplyser de på Twitter.

- I går blev klubben gjort opmærksom på en modbydelig video lavet af en West Ham-fan, der kom med racistiske kommentarer i begyndelsen af sidste sæson. I dag har klubben afleveret beviser til politiet og udelukket en fan på livstid fra vores stadion. Det hører ingen steder hjemme i vores klub, skriver klubben på sin Twitter-profil.

Det er langt fra første gang, at fans i England bliver udelukket fra stadion efter sager om racisme. I sidste sæson blev en Chelsea-fan udelukket på livstid efter at have råbt racistiske ord efter Manchester City-profilen Raheem Sterling.

Ligesom det heller ikke er første gang, at West Hams fans er involveret i lignende sager. Tilbage i foråret cirkulerede en antisemitisk video rundt på de sociale medier med tilhængere af London-klubben.

Se også: Barcelona-ikon forarger igen: Roser diktatur

Se også: Storklub i opløsning: Nu skrider formanden

Se også: Fik stjålet svinedyrt ur: Mistænker holdkammerater

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere