Premier League-klubber slår i bordet: Kræver kæmpe ændring

Flere Premier League-klubber vil have skubbet Transfer Deadline Day igen

Christian Eriksens situation er i den grad påvirket af, at det engelske transfervindue lukker tidligere end de øvrige europæiske. Hvor ender han? Ekstra Bladets Gisle Thorsen analyserer mulighederne. Producer: Lasse Brøndal

August er ved at rinde ud, og det betyder også, at transfervinduet de fleste steder kører på de sidste krampetrækninger.

I England er billedet dog et andet. Her lukkede transfervinduet nemlig tidligt i august lige før sæsonen gik i gang.

Det er der dog ikke kun jubel over. Nu står flere engelske klubber nemlig i den situation, at de ikke kan købe spillere, men at de til gengæld sagtens kan risikere at miste profiler til andre ligaer. Noget, der nu får flere til at slå i bordet.

Ifølge Sky Sports er 'adskillige' Premier League-klubber klar til at kræve den tidligere transfer deadline tilbage. Simpelthen for at undgå en skævvridning i forhold til de andre europæiske topligaer.

Allerede i næste måned, 12. september, ventes klubberne at skulle diskutere, hvorvidt der skal kigges på den dato, der senest må købes spillere ind.

Til gengæld er det usandsynligt, at der kommer nogen egentlig afstemning før tidligst til november, melder Sky.

I 2017, da de nye deadline-regler blev vedtaget, stemte Manchester City, Manchester United, Crystal Palace, Watford og Swansea imod at vedtage den deadline, der lukker for indkøb inden sæsonens første kamp. 14 klubber stemte for, mens Burnley undlod at stemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pep Guardiola og Manchester City har var i 2017 imod at rykke deadline day frem for PL-klubberne. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Pep Guardiola og Manchester City har var i 2017 imod at rykke deadline day frem for PL-klubberne. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
 

En for alle
Ifølge Sky foretrækker det internationale fodboldforbund, FIFA, at der findes én deadline for alle klubber i Europa, men det har stadig lange udsigter.

Flere Premier League-managers har udtalt sig kritisk om, at det engelske transfervindue lukker tidligere end de andre store europæiske ligaer. Blandt andre Liverpool-manager Jürgen Klopp.

- Jeg er ligeglad med, hvornår det lukker. Det skal bare lukke samtidig. Et hold skal være sammentømret og fokuseret på fremtiden, men det er ikke muligt, så længe der er en dør åben.

- Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke allerede nu bliver kigget på beslutningen i det mindste. Det var en god idé til at begynde med, men det fungerer tydeligvis ikke, så lad os ændre det igen, har Jürgen Klopp udtalt.

Læs flere transferhistorier i Ekstra Bladets plus-univers herunder:

Christian Eriksen indledte sæsonen på bænken, men blev skiftet ind i premieren. foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Tottenhams transfer-mareridt: Eriksen kun en del af problemet

Sport og Spil Panik før lukketid: Sådan handler DIN Superligaklub

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere