Premier League koster norsk TV2 milliard-beløb

TV2 i Norge har netop erhvervet sig rettighederne til den engelske Premier League for de kommende tre sæsoner. Pris: 1,3 milliarder kroner

(Foto: AP/Clint Hughes)
(Foto: AP/Clint Hughes)

Hvis man ikke vidste det i forvejen, så ved man det nu: Der er MANGE penge i den engelske Premier League.

Det kan med med al tydelighed se i Norge, hvor norsk TV2 netop har købt tv-rettighederne til ligaen i de kommende tre sæsoner.

Det må de slippe 1,3 milliarder danske kroner for, erfarer avisen VG.

Se også: Rasende Wenger truer med at forlade pressemøde

Det er en pris, der er dobbelt så høj som den, de betalte sidst, men det har været dem magtpåliggende at forlænge de eftertragtede rettigheder, der dækker visning på alle platforme.

Således har både TVNorge og Discovery været med i kapløbet lige til det sidste, mens den svenske MTG Group, der ejer Viasat, trak sig tidligere.

Se også: Kritiserer Mourinho: Du burde have sagt undskyld til klublæge

Med den aftale på plads er det forventeligt, at der i de kommende dage bliver truffet aftaler om rettighederne til den italienske Serie A og den spanske La Liga.

Begge ligaer er ikke blevet afsat, da samtlige tv-stationer har villet afvente forhandlingerne om Premier League.

6 kommentarer
Vis kommentarer