Premier League-stjerne i corona-shitstorm: - Undskyld!

Tottenham-stjernen Dele Alli er kommet i uføre, efter at han gjorde nar af asiatisk mand i Snapchat-video

Hvad er corona-virus? Afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut forklarer. Video/redigering: UW Medicin, Reuters/Kristian Hansen

Den engelske landsholdsspiller i fodboldbold Dele Alli er havnet i noget af en 'shitstorm', efter at han tilsyneladende har gjort nar af en asiatisk mand i en video på det sociale medie Snapchat.

Tabloidavisen Daily Star har offentliggjort en video, som Tottenham-stjernen angiveligt optog og delte på Snapchat torsdag.

Siden er de vrede kommentarer væltet ned over Dele Alli, som bliver beskyldt for racisme og afkrævet en offentlig undskyldning.

I videoen, der er optaget i en lounge i lufthavnen i Heathrow, er Dele Alli iført en ansigtsmaske, mens han først zoomer ind på den intetanende asiatiske mand, inden han flytter kameraet til en flaske med antiseptisk håndsprit.

Du kan se hele videoen på Daily Stars hjemmeside her

Denne virus skal være hurtigere, hvis den skal fange mig, lyder Dele Allis tekst til videoen, hvor man også kan høre stemmer, der angiveligt taler på kinesisk, i baggrunden.

Dele Alli gik over stregen på Snapchat. Foto: REUTERS/David Klein /Ritzau Scanpix
Dele Alli gik over stregen på Snapchat. Foto: REUTERS/David Klein /Ritzau Scanpix
 

Men det, der ifølge stjernen var ment som en harmløs spøg, har vakt stærke følelser, og ligesom en vis dansk morgenavis må Dele Alli erkende, at det er en dårlig idé at gøre grin med den virus, der især har ramt Kina hårdt.

Derfor har midtbanespilleren da også været hurtig ude med en video, hvor han med kinesiske undertekster undskylder sin dumhed.

- Hej, det er Dele. Jeg vil gerne undskylde for den video, jeg lagde ud i går. Den var ikke sjov, og jeg er ked af, at jeg gjorde det.

- Jeg tager afstand for ethvert angreb på det kinesiske samfund, og jeg fortryder, at jeg delte videoen på min snapchat, og jeg slettede den med det samme. Det var aldrig min mening. Jeg vil gerne give mine dybfølte undskyldninger til alle, der har følt sig krænkede, siger den brødebetyngede fodbold millionær.

Om det så er nok til at afblæse den truende 'shitstorm', må de kommende dage vise.

Se også: Dansk nedtur i Premier League

Se også: Premier League-brag aflyst

Se også: Coronaudbrud får United til at lade ny spiller blive hjemme

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere