Premier League-stjerne offer for bevæbnet hjemmerøveri

Everton-stjernen Tom Claverley blev frarøvet værdier for knap to millioner kroner, da bevæbnede røvere trængte ind i familiens hjem i Manchester

Tom Cleverley - her i aktion mod Manchester City - var udsat for et ubehageligt hjemmerøveri fredag aften. (Foto: AP/Jon Super)
Tom Cleverley - her i aktion mod Manchester City - var udsat for et ubehageligt hjemmerøveri fredag aften. (Foto: AP/Jon Super)

Biler, smykker og tasker i den meget dyre ende. Det var, hvad fire hjemmerøvere slap af sted med, efter at de fredag aften havde lagt et smut forbi Everton-stjernen Tom Cleverleys hjem i Manchester.

Bevæbnet med baseballbat og køller trængte de ind i huset og truede Cleverley, der var hjemme med sin to år gamle datter og en barnepige, til at åbne pengeskabet, hvor de blandt andet tog Cartier-smykker, ure og eksklusive håndtasker, inden de tog nøglerne til to Range Rovere i indkørslen.

Se også: Everton hapser United-spiller

Alt i alt værdier for 175.000 pund - hvad der svarer til 1,75 millioner kroner.

Ingen kom til skade under røveriet, men kilder tæt på familien beretter, at Cleverley og hans hustru, tv-stjernen Georgina Dorsett, begge re rystede efter episoden.

Politiet i Manchester har endnu ikke anholdt nogen i sagen, som de dog undersøger med stor alvorlighed, beretter en talsmand:

- Vi har haft betjente på gerningsstedet, hvor de fandt en mand, en kvinde og et lille barn, der havde været ofre for en forbrydelse.

- Ingen af dem var komme til skade. vi har iværksat en efterforskning af sagen.

Se også: Eksperternes dom: Sådan ender Premier League

Cleverley med en fortid i Manchester United og 13 landskampe på cv'et har fået starten på sæsonen ødelagt af en ankelskade, han pådrog sig i en kamp mod Tottenham.

Den kan du se herunder:

6 kommentarer
Vis kommentarer