Premier League-træner fyret

Claudio Ranieri er fortid i Fulham, der ligger til nedrykning

Selv Southampton nedbrød Fulhams håbløse defensiv. Se målene her.

Oprykkerne fra Fulham ligger til en hurtig retur til The Championship, og derfor har de nu valgt at reagere.

Klubben har fyret den tidligere Premier League-mester Claudio Ranieri.

- Efter vores diskussioner her til eftermiddag er Claudio Ranieri enig i, at forandring var i alles interesse.

- Claudios tid i Fulham førte ikke til de resultater, som vi havde forventet, og som vi efterspurgte, da vi ansatte ham som manager i november. Men det er ikke kun ham, der bærer skylden for vores situation, siger ejer Shahid Khan.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Den italienske manager har set holdet tabe de seneste fire kampe i Premier league, og gabet til Southampton lige over nedrykningstregen er hele ti point.

Det blev kun til tre sejre i 17 kampe i spidsen for London-klubben.

I første omgang tager Scott Parker over som styrmand for skuden, der er tæt på at gå til bunds.

Se også: Kæmpe Tottenham-brøler mod Chelsea

Se også: Varsler mytteri hvis Solskjær ikke får jobbet

De har allerede mistet deres managerjob i denne sæson

Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
 

Slavisa Jokanovic, Fulham

Serberen blev sæsonens første offer for en fyring i Premier League, da han midt i november fik sparket i Fulham.

Jokanovic førte i sidste sæson London-klubben op i den bedste række, men syv sejrsløse kampe og placering som nummer sidst fik Fulham til at trykke på panikknappen.

Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
 

Mark Hughes, Southampton

Rutinerede Mark Hughes blev i sidste forår hyret som frelser, og Southampton reddede sig under waliserens ledelse.

Det sikrede ham en ny kontrakt, men opholdet på sydkysten blev ikke langt. I starten af december blev Hughes ofret, da klubben lå under nedrykningsstregen.

Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

José Mouriho, Manchester United

Den kontroversielle portugiser lagde sig ud med alt og alle, og det var kun et spørgsmål om tid, før United ville give ham sparket.

Et nederlag til Liverpool udløste kort før jul en fyreseddel, og det har de ikke fortrudt på Old Trafford. Ole Gunnar Solskjær har været en fremragende afløser.

 

Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
 

David Wagner, Huddersfield

Tyskeren førte sensationelt Huddersfield op i Premier League i 2017.

Eventyret har dog fået tilføjet nogle grimme kapitler i denne sæson, og midt i januar valgte Wagner selv at trække sig efter en frygtelig serie resultater.

Danskerklubben lå håbløst sidst, og det er ikke blevet bedre siden.

 

Claude Puel, Leicester

Franskmanden blev kritiseret for sit arbejde, bl.a. af Kasper Schmeichels far, Peter. Han havde ellers efterladt klubben i en nogenlunde position, men ambitionerne var større.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere