Presset danskerklub forstærker sig hos Premier League-konkurrent

Huddersfield hentede fredag januars anden tilgang, da danskerklubben lejede midtbanespiller i Crystal Palace

Jason Puncheon er lejet i Crystal Palace for resten af sæsonen. Foto: AP
Jason Puncheon er lejet i Crystal Palace for resten af sæsonen. Foto: AP

Danskerklubben Huddersfield har haft en forfærdelig sæson indtil videre i Premier League.

Onsdag i denne uge tabte Jonas Lössl, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Phillip Billing og co. for ottende gang i træk i den bedste engelske række.

Det betød, at Huddersfield ligger sidst i rækken med 15 nederlag i 21 kampe og blot 10 point.

Noget tyder dog på, at klubledelsen forsøger at ændre tingene i den resterende del af sæsonen for at undgå nedrykning.

Fredag offentliggjorde klubben således, at Jason Puncheon er hentet på en lejeaftale i Crystal Palace for resten af sæsonen.

- Det er klart, at vi forsøger at hente kvalitet og flere muligheder til vores midtbane her i januar. Jeg er sikker på, at mange af vores fans kender til Jason fra hans år i Premier League, siger Huddersfield-manager David Wagner.

Den 32-årige fløjspiller er noteret for fire kampe i ligaen i denne sæson, hvor han ikke har været blandt Crystal Palace-manager Roy Hodgsons foretrukne spillere.

Han har tidligere i karrieren ud over Crystal Palace også repræsenteret Southampton, Blackpool og Queens Park Rangers.

Tilgangen af Puncheon til offensiven er Huddersfields anden nye spiller i januars transfervindue.

Tidligere har Huddersfield hentet forsvarsspilleren Jaden Brown i Tottenham.

Huddersfield har otte point op til Cardiff, der ligger over nedrykningspladserne med 18 point.

Huddersfield skal i aktion igen lørdag, hvor Bristol City venter i FA Cuppen.

Se også: Tidligere dansk landstræner anklaget for sex-krænkelser

Se også: Avis: Premier League-spiller sniffede kokain til julefest

Mikanovic kan være fortid i AGF. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Varm transfervinter venter: Sådan handler AGF

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere