Problemet Eriksen: - Han skal være fair

Den tidligere Tottenham-keeper Paul Robinson ser store udfordringer, hvis Christian Eriksen skulle blive i klubben efter transfervinduets lukning

Hvor spiller Eriksen, når det europæiske transfervindue er smækket i? Ekstra Bladets Gisle Thorsen og Mads Glenn Wehlast ser på mulighederne. Producer: Lasse Brøndal

2. september er en skæbnedato for Christian Eriksen og de mange Tottenham-tilhængere.

For når dagen er gået på hæld, ved de alle, hvad der venter - i hvert fald det næste halve år.

Den danske stjerne har været rygtet væk gennem lang tid, og snakken om et skifte tog især fart, da han i landsholdslejren 5. juni fortalte, at han var et sted i karrieren, hvor han ville prøve noget nyt.

Lige nu er der kun halvanden uge til at få det til at ske.

Skulle det ikke blive en realitet, kan det blive et massivt problem for Spurs, mener holdets tidligere keeper Paul Robinson, der var i studiet hos engelske Sky Sports.

Her satte han spørgsmålstegn ved Eriksens motivation, og Robinson ser en stor opgave for manager Mauricio Pochettino.

- Problemet er, at spilleren tydeligvis vil have en ny udfordring, så hvis vinduet lukker, og han stadig er i klubben, skal man motivere ham, indtil den nye udfordring dukker op i slutningen af sæsonen eller i Januar.

- Som manager har man så en spiller, der ikke vil være der, og skal motivere ham, få ham med ombord og få ham til at købe ind på projektet de næste 12 måneder.

Paul Robinson spillede 41 landskampe for England og repræsenterede Tottenham fra 2004 til 2008. han stoppede karrieren i 2017. Foto. Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix
Paul Robinson spillede 41 landskampe for England og repræsenterede Tottenham fra 2004 til 2008. han stoppede karrieren i 2017. Foto. Eddie Keogh/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Robinson tror ikke på, at parterne finder hinanden igen og laver en forlængelse.

- Han (Eriksen, red.) har været i klubben i seks år, og jeg tror, at det har en effekt på holdet, at han ikke har skrevet under inden hans sidste år af kontrakten.

- Jeg tror, det har en effekt på spillerne omkring ham, og jeg tror oprigtig talt, at han ville have skrevet under, hvis han ville blive og have hjertet der.

- Han skal også være fair over for Tottenham og melde klart ud, at han vil videre. Og sige: 'Det er bedst for alle parter, at jeg går nu.'

- Så får Tottenham noget for ham. Hellere det end at vente til januar og holde klubben gidsel. Det ville ikke være det rigtige at gøre. Men det er måske det, han ønsker.

Robinson mener, at klubben skal have penge for ham nu.

Eriksen er dog kun en del af problemet i Tottenham - læs mere her

Nice er ikke det rigtige valg for Kasper Dolberg, mener ekspert. Foto: OLAF KRAAK/Ritzau Scanpix Holland - 22. aug. 2019 - kl. 07:10 Forkert valg: - Svært for den dreng

Se også: Se billederne: Fru Ronaldo viser undertøjet

67 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere