Ramt af dopingkarantæne: Nu får han comeback i Premier League

West Ham og Samir Nasri er blevet enige om at indgå en aftale, der er gældende for resten af sæsonen

Gennem en længere periode har Samir Nasri deltaget i træningen hos West Ham, og det er forløbet så godt, at franskmanden nu har fået en permanent kontrakt med den engelske klub.

Mandag aften kunne West Ham annoncere, at der var blevet indgået en aftale med den franske midtbanespiller frem til slutningen af sæsonen.

Der er samtidig blevet lavet en aftale, om at West Ham kan forlænge samarbejdet med yderligere et år, hvis Samir Nasri viser sig at være en værdifuld spiller for London-klubben.

Gennem det seneste år har Samir Nasri været ramt af dopingkarantæne, men nu er han atter fri til at spille fodbold, og det kommer han til at gøre hos West Ham, hvor han har fået tildelt trøje nummer 18.

Han har tidligere spillet for blandt andre Marseille, Arsenal, Manchester City og Sevilla.

Se også: Ny dom: Fodboldstjerne totalt udelukket i halvandet år

Se også: Fælder dom i bizar sag: Fransk stjerne får et halvt års karantæne

Se også: Saftig sex-sag fører til dopingdom for fodboldstjerne

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere