Ramt af hjerneblødning: Nu taler Ferguson for første gang

Alex Ferguson takker for de mange beskeder, han har modtaget, siden han blev ramt af en hjerneblødning i maj

Alex Ferguson blev ramt af en hjerneblødning 5. maj, men er tilsyneladende tilbage i god form, som det ses her. Video: AP/MUTV.

Manchester Uniteds legendariske manager Sir Alex Ferguson blev ramt af en hjerneblødning 5. maj, men en akut operation reddede livet på den efterhånden 76-årige skotte.

Ferguson blev udskrevet 2. juni, og hans familie har tidligere udtalt, at det gik fremad, men at han havde brug for ro.

Nu er rehabiliteringen dog på et så fremskredent stadie, at Alex Ferguson via Manchester Uniteds Twitter-konto har sendt en videohilsen. Se den over artiklen.

 

- Tak til medarbejderne på Salford Royal Hospital. Uden de mennesker, der gav mig så god behandling, ville jeg ikke sidde her i dag. Så tak fra mig og min familie. Jeg er meget ydmyg over alle beskederne fra hele verden, der ønskede mig det bedste, lyder det fra Alex Ferguson, inden han sender en hilsen til spillere og manager hos Manchester United.

- Jeg er tilbage i næste sæson for at se holdet. I mellemtiden ønsker jeg alt det bedste til José og spillerne.

Alex Ferguson stod i spidsen for Manchester United fra 1986 og frem til 2013, inden David Moyes overtog roret i klubben.

Efter hjerneblødningen tikkede det ind med hilsner fra nogle af verdens allerstørste spillere, og et par af dem har da også allerede reageret efter den gode nyhed om Fergusons helbred.

Alex Ferguson blev ramt af en hjerneblødning 5. maj, men er tilsyneladende tilbage i god form. Foto: Ritzau Scanpix
Alex Ferguson blev ramt af en hjerneblødning 5. maj, men er tilsyneladende tilbage i god form. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Superliga-profiler i sammenstød: - Ikke første eller sidste gang

Se også: Sir Alex ramt af hjerneblødning: Nu bryder familien tavsheden

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere