Rasende Klopp: - Viser alt, der er galt med VAR

Liverpools manager, Jürgen Klopp, var langt fra tilfreds med dommerarbejdet under rivalopgøret mod Manchester United

Klopp beklagede sig flere gange til dommer Martin Atkinson under opgøret mod United. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Klopp beklagede sig flere gange til dommer Martin Atkinson under opgøret mod United. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Den hårdt kæmpede kamp mellem ærkerivalerne Manchester United og Liverpool vil nok især blive husket for den tvivlsomme VAR-kendelse i første halvleg.

Her faldt Divock Origi til jorden i bestræbelserne på at blive tilkendt frispark, men i stedet løb Marcus Rashford ned og scorede for United. En kendelse, Jürgen Klopp langt fra var tilfreds med.

Det fik han gjort klart, da Sky Sports fangede tyskeren efter kampen, skriver Mirror.

- De var bedre end os og forsvarede godt, men de scorer et mål, der viser alt, der er galt med VAR, sagde Klopp.

Artiklen fortsætter under billedet.

Se også: Liverpool reddet til sidst i stort VAR-drama

Her er situationen, Klopp er utilfreds med. Det lader til, at der er kontakt, da Lindelöf prikker benet ud efter bolden og Origi, der lader sig falde til jorden. Men dommer Martin Atkinson vurderede ikke, at der skulle dømmes frispark. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Her er situationen, Klopp er utilfreds med. Det lader til, at der er kontakt, da Lindelöf prikker benet ud efter bolden og Origi, der lader sig falde til jorden. Men dommer Martin Atkinson vurderede ikke, at der skulle dømmes frispark. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Her var Klopp dog slet ikke færdig med at være utilfreds.

- Hr. Atkinson lader spillet fortsætte, fordi det er proceduren ved VAR-kendelser, men VAR viser jo, at der var kontakt og dermed frispark, sagde han til det engelske medie.

- Vi scorede også et mål, der blev underkendt. Stort set alt gik mod os i dag, men vi tabte alligevel ikke. Vi fortjente 100 procent sikkert det point, sagde han videre.

Med det uafgjorte resultat er Liverpool dog stadig klart i spidsen af Premier League, så det kan Klopp trods alt glæde sig over.

Manager-kollegaen fra modstanderholdet, Ole Gunnar Solskjær, var til gengæld lodret uenig med tyskeren.

- Det kan aldrig være et frispark. Jeg tror ikke, Roy Keane ville sige, der var frispark, sagde nordmanden til BBC.

- Jeg synes, at dommerne fortjener ros. Det er ikke ofte, at vi roser dem, men han lod det være et derby. Det var ikke sådan, at man ikke måtte røre hinanden, tilføjede han.

Udtalelserne kommer blot dagen efter, at producenterne bag VAR højt og helligt lovede, at de ville rette op på deres system.

Det gjorde de efter en hændelse under kampen mellem Tottenham og Watford, som du kan læse mere om i artiklen nedenfor.

Se også: Nu undskylder VAR: - Det må aldrig ske igen

Se også: Efter ny skandale: - Vi er dybt bekymrede

Se også: 90 gyldne sekunder hjælper Manchester City til sejr

128 kommentarer
Vis kommentarer