Rasende Premier League-manager skred fra pressemøde

Stokes Mark Hughes mener ikke, kritikken af ham er fair, og derfor gad han ikke svare på flere spørgsmål efter nederlaget mod Newcastle

Stoke-manager Mark Hughes kogte over, da han efter mandagens nederlag til Newcastle United mødte pressen. TV3 Sport
Stoke-manager Mark Hughes kogte over, da han efter mandagens nederlag til Newcastle United mødte pressen. TV3 Sport

Stoke City har store vanskeligheder med at skrabe sejre sammen i Premier League denne sæson.

Mandag blev det til endnu et nederlag - denne gang hjemme mod oprykkerne fra Newcastle, der kunne rejse fra mundrette Bet365 Stadium med en 1-0 sejr på et mål af Ayoze Perez et kvarter før tid. Dermed er Stoke placeret som nummer 16 i tabellen - bare to point over nedrykningsstregen.

Utilfredsheden med holdet og særligt manager Mark Hughes kulminerede mandag, da flere fans havde medbragt bannere med teksten 'Hughes Out!'. Det var da også en presset manager, der mødte pressen efter kampen.

Mark Hughes med opgivende fagter i kampen mod Newcastle. Foto: Dave Thompson/PA via AP
Mark Hughes med opgivende fagter i kampen mod Newcastle. Foto: Dave Thompson/PA via AP

Her spurgte en journalist ind til, om det nu også var klogt at spare stamspillere som Joe Allen og Peter Crouch i kampen mod Chelsea på Stamford Bridge (som Stoke tabte 5-0, red.), når det nu alligevel blev til et smerteligt nederlag til Newcastle.

- Jeg stillede med otte landsholdsspillere mod Chelsea. Jeg havde spillere, som ikke havde spillet længe, som havde brug for kampe. Hvis kampen havde været tættere, så havde de nævnte spillere også spillet en rolle.

- Men som kampen udviklede sig, så kunne vi ikke komme tilbage alligevel. Hvad ville du have gjort anderledes? Ville du have stille med to stærke hold?, svarede Mark Hughes.

Da Stoke-manageren igen blev bedt om at forholde sig til rotationen, blev det for meget, og waliseren sagde kortfattet, at han synes, kritikken var uretfærdig, inden han rejste sig og stormede ud af lokalet uden yderligere at tilføje.

SE DET KORTE PRESSEMØDE ØVERST I ARTIKLEN.

Inden pressemødet var Mark Hughes blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt han stadig er den rette manager til at føre Stoke videre i 2018.

- Hvem skulle eller gøre det? Jeg er den bedste person til jobbet i forhold til min viden om gruppen af spillere og fremgangen i min periode i klubben, svarede Mark Hughes selvsikkert ifølge The Sun.

Stoke City har tabt syv af de seneste ti kampe, og næste chance for oprejsning er på lørdag i FA Cuppen, når man gæster Coventry fra League Two. Næste opgave i Premier League er Manchester United på Old Trafford 15. januar.

Læs meget mere om Premier Leagues nytårskampe herunder:

Se også: Flotte kasser sender Manchester United tilbage på sporet

Se også: Zanka og Lössl fik bank af Schmeichel

Se også: Sent drama redder Liverpool fra dyrt pointtab

Se også: Oprykker smider to føringer i nytårsbrag

Se også: Guardiola efter vanvidstacklinger: Så slemt er det med stjernerne

Se også: I ly af nytårsfesten: Wenger tog forrygende rekord

0 kommentarer
Vis kommentarer