Rashford bryder tavsheden: - Jeg er flov

Marcus Rashford har brudt tavsheden efter Manchester Uniteds 0-5-nederlag til Liverpool

Det går skidt for Manchester United, som har haft svært ved at finde formen de seneste uger.

Med tre nederlag og en enkelt uafgjort i holdets seneste fire ligakampe spiller 'de røde djævle' langt under det forventede niveau.

Allerværst så det ud, da holdet søndag tabte 0-5 til ærkerivalerne fra Liverpool, og siden har kritikken strømmet mod klubben og træneren Ole Gunnar Solskjær.

En af Uniteds frontfigurer, angriberen Marcus Rashford, har forholdt sig tavs siden nederlaget, men har nu taget bladet fra munden i en Twitter-besked.

- Jeg kan ikke lyve. I har ikke hørt fra mig, for som United-fan anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige efter i søndags. Jeg var flov. Jeg er flov.

- Vores fans betyder alt og fortjener bedre. Vi arbejder hårdt på at fikse det. Vi bliver nødt til at rette op på det, skriver Rashford.

Artiklen fortsætter under billedet..

Den 23-årige angriber Marcus Rashford kommer fra Manchester Uniteds talentakademi og har spillet hele sin seniorkarriere i klubben. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
Den 23-årige angriber Marcus Rashford kommer fra Manchester Uniteds talentakademi og har spillet hele sin seniorkarriere i klubben. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
 

Den seneste tid har der forlydt rygter om intern uro i truppen, hvor flere af spillerne angiveligt håber på en snarlig udskiftning af Ole Gunnar Solskjær.

Flere medier beretter, at den ivorianske forsvarsspiller Eric Bailly har stillet spørgsmålstegn til den formsvage anfører Harry Maguires plads i startopstillingen, mens andre skriver, at Uniteds nye signing Cristiano Ronaldo har øjnet den tidligere Real Madrid-træner Zinedine Zidane som afløser.

Manchester United er at finde på Premier Leagues syvendeplads med 14 point efter ni kampe. Klubbens seneste ligasejr kom 19. september mod West Ham.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær