Først forsøgte Manchester United at lokke, men Real Madrid har været henholdende for at se, hvor meget de kunne få ud af et Alvaro Morata-salg.
United fik i stedet for landet Romelu Lukaku og trak sig dermed fra racet om den dygtige spids.
Men det ser nu ud til, at Morata ender i Premier League alligevel.
Chelsea og Real Madrid har selv bekræftet, at de er nået til enighed.
Chelsea har nemlig også været på angriber-jagt, og nu fortæller flere engelske medier som The Telegraph og Sky Sports, at London-klubben er klar til at lægge 70 millioner pund (589 millioner kroner, red.). Det vil betyde, at Chelseas transfer-rekord - som blev sat med købet af Fernando Torres - vil blive slået.
Telegraph fortæller, at de personlige detaljer mangler at blive forhandlet på plads, men mon ikke Morata kan se en fidus i at komme væk fra rollen som indskifter hos Real Madrid.
Derudover mangler der et lægetjek.
Chelsea blev længe kædet sammen med Lukaku, som United rendte med, og i de seneste dage har der været tale om, at klubben ville hente Pierre-Emerick Aubameyang.
Men nu er der altså et gennembrud i forhandlingerne med Real Madrid, fortæller medierne i England.
Den 24-årige angriber scorede 15 liga-kasser sidste sæson - meget pænt for en reserve må mansige.
Første gang i 17 år: Real køber hos rivalerne - og en mere
Vanvid! Så meget tjener fodboldikon på værtsjob
Rygtemøllen svirrer: Her er transfervinduets 21 varmeste superstjerner