Real-rygter tager til: - Jeg vil elske det

Mauricio Pochettino ser den påståede Madrid-interessen som noget positivt, men tør ikke kommentere rygtet om, at han skifter sammen med Harry Kane

Mauricio Pochettino taler varmt om at tage en udfordring i Spanien. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Mauricio Pochettino taler varmt om at tage en udfordring i Spanien. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Til sommer har 47-årige Mauricio Pochettino været på manager-posten i Tottenham i fem sæsoner, og selvom kontrakten sidste sommer blev forlænget til 2023, så kan det ske, at han rykker til Real Madrid til sommer.

Han har længe været nævnt som kandidat til Real-jobbet, og med klubbens absurde 1-4-nederlag til Ajax tidligere på ugen, så er det formentlig kun et spørgsmål om dage eller uger, inden Santiago Solari er fortid og trænersædet er ledigt.

Nu puster argentineren med fortid som både spiller og træner i Espanyol til rygterne om et skifte.

- Mit forhold til Spanien vil altid være godt, og jeg vil elske at komme tilbage en dag med en fodboldstil, der kan vinde kampe og underholde folk, siger Pochettino ifølge goal.com til spanske RTVE.

- Selvfølgelig vil jeg komme tilbage til Spanien. Jeg er altid åben over for nye oplevelser og projekter, lyder det videre.

Pochettino spøger i Real Madrid. Foto: Bernd Thiesen/Ritzau Scanpix
Pochettino spøger i Real Madrid. Foto: Bernd Thiesen/Ritzau Scanpix
 

Pochettino nævnes i spanske medier som en kandidat på lige fod med to tidligere Real-trænere i form af José Mourinho og Zinedine Zidane.

- Jeg ser Madrids interesse som noget positivt. Det betyder, at nogen har bemærket, at vi gør noget rigtigt, siger Pochettino.

Italienske Tuttomercatoweb var ude med den ubekræftede rygtehistorie om, at Real Madrid vil give 1,3 milliarder for at hente både Pochettino og Harry Kane til klubben som en samlet pakke fra Tottenham.

- Hvis jeg besvarer det, så vil min boss blive meget vred på mig over dette interview. Eller måske vil han være ligeglad.

- Harry er som min søn. Han har lavet sig et navn med os, og han er en af de bedste angribere i verden, siger Pochettino.

Pochettinos fortid hos Espanyol gør, at det ses som en umulighed, at han nogensinde bliver træner hos byrivalerne i FC Barcelona, mens jobbet i Real Madrid vil blive set på med blidere øjne fra fortidens hjerteklub.

Se også: Landstræner blander sig: - Bedst hvis de ikke har sex

Se også: Ny træner ændrer Bendtner-beslutning

Se også: Madrid-medie: Derfor passer Eriksen til Real

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen