Revser voldsom Pogba-handel: Han er ikke spektakulær nok

6’erens fodboldekspert Morten Bruun er langt fra overbevist om, at Manchester United nye verdensrekordindkøb er pengene værd

Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Den er så sikker som net i et fodboldmål, græs på banen, kort i dommerens lomme, ja, I er nok med; efter ugers spekulationer er Paul Pogba nu officielt tilbage i Manchester United, klubben, han forlod transferfrit for fem år siden.

Juventus afslører nu, at prisen på Pogba lander på svimlende 105 millioner euro (780 millioner kroner).

Det betyder, at Pogba nu er verdens dyreste fodboldspiller. Men det er bestemt ikke alle, der er lige begejstrede for, at franskmanden koster så meget, og nogen tvivler på, om Pogba egentlig er pengene værd.

En af dem er 6’erens fodboldekspert Morten Bruun, som følger Manchester United og engelsk fodbold tæt.

- Transfersummen fortæller vel dybest set mere om den stadig eksploderende fodboldøkonomi end Pogbas evner. Han er saftsuseme god.

- Men min hovedpointe er, at det jo ikke er ofte, at Pogba er decideret kampafgørende, siger Morten Bruun til Ekstra Bladet og sammenligner Pogba med tidligere rekordkøb, som gør og har gjort det, franskmanden ikke formår.

-  Hvis du skal koste så meget, skal du være kampafgørende. Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og Zinedine Zidane har jo været spillere, der i bedste fald afgør eller afgjorde hver anden kamp for deres hold. Pogba er absolut driftsikker, men slet ikke så spektakulær som de andre.

Ikke verdens bedste
Bruun var langt fra begejstret for Pogba under sommerens EM-slutrunden, hvis man altså holder franskmandens niveau op med transfersummen.

- Jeg så ham ved EM. Jeg oplevede ham ikke som kampafgørende en eneste gang. Han spillede da meget flot og lagde op til mål mod Tyskland i semifinalen. Men han spillede slet ikke en EM-turnering på et niveau, der får mig til at tænke, at han er verdens bedste, siger Bruun.

Bruun ser Pogbas transfersum som et udtryk for, at United er pressede.

- Når United kigger på en spiller, stiger hans værdi med 30-60 procent. Det er nærmest umuligt for United at få ’value for money’. Når en ejerklub ved, at United har penge, så kommer de i en situation, hvor vi andre synes, det er for dyrt.

- I sidste ende var de jo bare nødt til at betale prisen, hvis de ville have Pogba.

Paul Pogba var ikke kampafgørende under EM, siger Bruun, der ikke mener, at Pogba er prisen værd. Foto: AP
Paul Pogba var ikke kampafgørende under EM, siger Bruun, der ikke mener, at Pogba er prisen værd. Foto: AP
 

Bringer power og dynamik
Eksperten på 6’eren mener dog langt fra, at det er udelukket, at Pogba på sigt kan tjene en stor del af sin transfersum hjem for United.

- Med det trøjesalg og de indtægter, der er, kan det jo sikkert godt betale sig. Han er jo ikke 28 år. Om fire år kan man sikkert sælge ham for det samme beløb. Der kan jo komme en situation, hvor han vil til Real Madrid eller Barcelona.

Selvom Pogba nu er verdens dyreste, er Morten Bruun slet ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige indkøb, United har foretaget. Han kommer med noget nyt. Noget, United i den grad har manglet, mener Morten Bruun.

- Han bringer tempo, power og dynamik på den midtbane. Det har United manglet i mange år. Schweinsteiger tullede bare rundt og spiller tre ud af fire bolde på tværs eller bagud. Carrick har heller ikke det, Pogba kommer med.

- Ander Herrera har nogle af de samme ting som Pogba, men han har ikke overbevist i det lange løb. Pogba er den mest kraftfulde midtbanespiller i verden, han er den bedste tovejsmidtbanespiller i verden, i hvert fald en af de bedste.

Dårligt nyt for Rooney
Bruun mener, at Pogbas United-skifte meget vel kan betyde dårligt nyt for anfører Wayne Rooney. Det giver i hvert Mourinho noget at tænke over.

- Rooney er det helt store spørgsmålstegn. Han skal i høj grad frygte for sin plads. For jeg ser Pogba som 8’er. Men Rooney mangler tempo i sit spil og ser lidt slidt ud. Han spillede et dårligt EM.

- Efter Uniteds Community Shield-sejr over Leicester udtalte Martin Tyler (legendarisk Sky Sports-kommentator, red.), at han aldrig har set en dårligere Wayne Rooney.

Ifølge den danske ekspert kan det give en uholdbar situation, hvis ikke Rooney får spilletid.

- Man tager jo ikke bare Rooney og kyler ham af holdet. Men hvis han ikke spiller bedre, så går det jo ikke. Men hvor skal han så være? Det kan være, Mourinho løser det. Jeg bliver bare meget positivt overrasket, hvis Rooney leverer en verdensklassesæson.

Efter første titel: Nu stikker Zlatan til Barcelona

 

***
 

Dyreste handler i fodboldhistorien

 

1. Paul Pogba fra Juventus til Manchester United

Pris: 780 millioner kroner
År:
2016

 

2. Gareth Bale fra Tottenham til Real Madrid

Pris: 730 millioner kroner
År: 2013

 

3. Cristiano Ronaldo fra Manchester United til Real Madrid

Pris: 700 millioner kroner
År:
2009

 

 

4. Gonzalo Higauin fra Napoli til Juventus

Pris: 655 millioner kroner
År:
2016

 

 

5. Luis Suarez fra Liverpool til Barcelona

Pris: 650 millioner kroner
År:
2014

 

 

6. Neymar fra Santos til Barcelona

Pris: 620 millioner kroner
År: 2013

 

 

7. James Rodriguez fra Monaco til Real Madrid

Pris: 550 millioner kroner
År:
2014

 

 

8. Angel Di Maria fra Real Madrid til Manchester United

Pris: 520 millioner kroner
År:
2014

 

 

9. Kaka fra AC Milan til Real Madrid

Pris: 485 millioner kroner
År:
2009

 

 

10. Kevin de Bruyne fra Wolfsburg til Manchester City

Pris: 480 millioner kroner
År:
2013

 

Kilde: ESPN og Football Leaks

Journalist faldt i søvn: Sådan reagerede Mourinho

Juventus afslører: Så meget kostede Pogba

Bekræfter femårig kontrakt med Pogba

Se Paul Pogba score direkte på frispark for Juventus:

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+