Rival-manager chokerer med United-udtalelser

Chelsea-manager chokerer med pæne ord om Manchester United før det indbyrdes opgør, men måske er en spiller på vej væk

Manchester United har spiller for spiller det bedste hold i Premier League. Foto: AP
Manchester United har spiller for spiller det bedste hold i Premier League. Foto: AP

- Manchester United er et meget stærkt hold. Spiller for spiller er det måske endda det bedste hold i ligaen. Manchester City er måske bedre som hold, men spiller for spiller er United nok det bedste hold.

Chelsea-manager Maurizio Sarri har overraskende store roser til lørdagens gæster fra Manchester United, der ellers har haft store problemer på det seneste og er helt nede som nummer otte i Premier League efter at have set hold som West Ham, Brighton, Tottenham alle score tre gange mod José Mourinhos tropper.

Senest var Mourinho halvt fyret, da bundproppen Newcastle var foran 2-0 på Old Trafford, men United vendte til sejr på 3-2.

- Han er en træner, som har vundet alt. Medierne burde vise ham mere respekt, siger Sarri rosende om sin kollega, der er tilbage på sin gamle hjemmebane.

- Om jeg vil fejre det som en gal mand, hvis mit hold scorer eller vinder? Jeg tror det ikke, for jeg vil respektere mine tidligere fans, siger Mourinho.

Svært med Messi

Der er dog ikke store chancer for United-sejr, vurderer United-legenden Paul Scholes

- Det ser ud som om, at en enhver spiller, der kommer ind på holdet, har det svært. Jeg føler, at vi kunne hente Lionel Messi nu, og selv han ville få det svært på dette hold, siger Scholes til ESPN.

Manchester United har spiller for spiller det bedste hold i Premier League. Foto: AP
Manchester United har spiller for spiller det bedste hold i Premier League. Foto: AP
 

Måske er angrebsstjernen Romelu Lukaku også væk snart. Han har udtrykt begejstring over et muligt skifte fra United til Juventus, og det har medført kritik fra en anden United-legende Gary Pallister ifølge Daily Mail.

- Det er respektløst at nævne andre klubber, når du stadig er på kontrakt i klubben. Jeg har ikke noget problem med, at han har det i tankerne, men han skal ikke sige det.

Ikke siden tiden 3-2-sejren i oktober 2012, hvor både Fernando Torres og Branislav Ivanovic fik rødt kort for Chelsea, har Manchester United vundet over London-klubben væk fra Old Trafford. Dengang var Alex Ferguson stadig manager.

Siden har David Moyes, Ryan Giggs og Louis van Gaal forsøgt sig, og nu kan også José Mourinho snart være fortid, for det er trænerens skyld, når det bedste hold ikke vinder.

Se også: Dansk dommer overfaldet: Slået ned efter rødt kort

Se også: Stjernens form chokerer: Tilbudt ny sportsgren efter en time

Simon Kjær, Kasper Schmeichel og også Christian Eriksen står bag det åbne brev til fodbold-Danmark, som virkelig har sat ild til debatten igen. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold - 8. okt. 2018 - kl. 23:44 Brev sætter ild til det hele: 'Så kender man Gucci-drengene igen'

Stemme fra fortiden: Stig Tøfting kom ufrivilligt i centrum kort inden Danmarks kamp mod Senegal. Han fik travlt med at få sine stedforældre til at skærme børnene mod medierne. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere