Rødt chok i City-triumf

Manchester City kom trægt fra start, men en stærk anden halvleg var nok til sejr mod Aston Villa

Flere gange måtte dommer Graham Scott konferere med sine meddommere på og uden for banen. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Flere gange måtte dommer Graham Scott konferere med sine meddommere på og uden for banen. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Værterne fra Manchester City skulle bruge første halvleg som opvarmning, men så gik det også løs.

Aston Villa fik bank i de sidste 45 minutter, da hjemmeholdet scorede til både 1, 2 og 3-0, hvilket blev facit.

Kampens indledning var ellers en lukket affære, hvor kun værternes Gabriel Jesus havde et kompetent forsøg. Han fik chancen fra start i stedet for formstærke Sergio Agüero, der tog plads på bænken.

Mod slutningen af første halvleg skulle hjemmeholdets David Silva have scoret, da han sendte et forsøg tæt forbi fjerneste stolpe i en position tæt på mål.

Den chancefattige start skyldtes især Aston Villas defensiv, der stod særdeles stærkt bagtil. Med de få chancer, gæsterne selv bød ind med, var opgøret næsten lige så tæt som resultatet afspejlede ved pausefløjtet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Se også: United-legende i retten: Tiltalt for at banke konen

Raheem Sterling var manden bag Manchester Citys lynscoring til 1-0. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Raheem Sterling var manden bag Manchester Citys lynscoring til 1-0. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
 

Satte turboen til
Det er ikke til at sige, hvilken trylledrik City-manager Pep Guardiola gav sine spillere i pausen, men pludselig kom der fart over feltet.

I anden halvleg skulle City nemlig kun bruge 20 sekunder på at gøre det, de ikke formåede i hele første halvleg. Nærmest lige efter kickoff sendte Raheem Sterling læderet i netmaskerne efter et skud, der gik gennem benene på Tom Heaton i Villa-målet.

Det skulle også blive til to scoringer mere for hjemmeholdet ved Kevin De Bruyne og Ilkay Gündogan, før Fernandinho desuden blev vist ud kørt før tid.

Nok engang kom VAR i fokus i Premier League. Der blev kigget på potentielle straffespark i begge ender, men intet blev dømt. Det så ganske korrekt ud i situationerne.

Med sejren nærmer Manchester City sig Liverpools førsteplads ved at generobre deres andenplads i Premier League, hvor Leicester ellers har vikarieret siden fredag, hvor de på udebane skød Southampton helt og aldeles i smadder med 9-0.

Senere lørdag spillede Philip Billing og Bournemouth 0-0 med Watford.

Evertons kamp mod Brighton endte med en stor nedtur til holdet fra Liverpool, der var foran 2-1, men endte med at tabte 2-3 efter at have lavet et selvmål dybt inde i kampens tillægstid.

West Ham og Sheffield United spillede 1-1.

Liverpool tager søndag imod Tottenham, hvor der således er meget på spil for begge mandskaber.

Kasper Schmeichel og Leicester buldrer afsted i Premier League denne sæson. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League - 26. okt. 2019 - kl. 13:13 Nettet koger over i Schmeichel-hyldest

Se også: Danskere totalt ydmyget i rekord-nederlag

Ole Gunnar Solskjær erkender, at det er en trist statistik Manchester United har på udebane, siden han blev fastansat som manager. Foto: Rui Vieira, AP Manchesteru - 25. okt. 2019 - kl. 09:26 Krisen kradser: Statistikken Solskjær ikke vil se

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere