Rørende gestus: - Dit talent er stort, dit hjerte også

Se hvordan Manchester City-stjerne har bidraget til omfattende covid19-indsamling i sportens verden

Manchester Citys dyre Aymeric Laporte er ned at støtte kampen mod covid19 (Foto: Ritzau Scanpix)
Manchester Citys dyre Aymeric Laporte er ned at støtte kampen mod covid19 (Foto: Ritzau Scanpix)

Manchester City-stjernen Aymeric Laporte er en af mange sportsstjerner, hovedsageligt franske, der på forskellig vis har kastet sig ind i kampen mod den verdensomspændende covid19-pandemi.

Således har den feterede fodboldstjerne på en auktion købt det outfit, som den afdøde tidligere OL-bronzevinder Alexis Vastines benyttede under OL i London 2012, hvor den franske mellemvægter tabte i kvartfinalen til en ukrainsk modstander.

35.000 kroner indbragte udstyret, som den afdøde boksers far havde bidraget med til indsamling eller rettere en auktion på nettet, som siden starten af april dagligt har indbragt mindst 30.000 kr, som bruges på at købe værnemidler til læger, sygeplejesker og andet sundhedspersonale i Frankrig.

Aymeric Laporte valgte at gå 'all in' for at støtte den gode sag med penge, så Manchester City-spilleren bad efterfølgende om, at bokseudstyret ikke blev sendt til England, men tilbage til Alexis Vastines familie.

Det var således hans egen måde at bidrage til indsamlingen, hvor gamle og nye stjerner fra cykling, håndbold, fodbold osv. har sendt diverse trøjer, sko og andet udstyr på auktion.

Listen af bidragsydere af lang som en smørrebrødsseddel, og der er nye og gamle Tour de France-stjerner som Thomas Voeckler, Thibaut Pinot, Joop Zoetemelk, mens der er fodbold- og håndboldtrøjer fra Ruud van Nistelrooy, Didier Drogba, Dimitar Berbatov, Luc Abalo, Luka Karabatic m. fl.

Initiativtageren til auktionen, som bare er vokset og vokset, er landsholdsmålmand Cyril Dumoulin.

Normalt er den 38-årige håndboldmålmand vant til at redde mange bolde, men efter alt sport nærmest er lagt ned, har veteranen fra Nantes valgt at stå 'på mål' for at redde liv.

På kort tid har han formået at mobilisere en mindre hær af bidragsydere uden at miste overblikket.

Efter at have set, at det var Aymeric Laporte, som i stedet for en lyseblå trøje valgte at bidrage med kontanter, fik Manchester City-spilleren følgende hilsen på Facebook:

- Tak, Aymeric! Dit talent er stort, dit hjerte også.

Den afdøde bokser, der vandt bronze ved OL i Beijing 2008, var en af de 10, som omkom, da to helikoptere stødte sammen og styrtede ned i Argentina i 2015 under optagelserne til et fransk reality show.

En af de andre omkomne var svømmeren, OL-guldvinder Camille Muffat, der var bedste veninde med den nu forhenværende danske stjerne Lotte Friis.

Sport og Spil Dødsulykke ændrede alt: Dansk OL-stjerne tog afgørende beslutning

Se også: Historisk skridt: Sælger ikonisk stadionnavn i kampen mod corona

Se også: Det er forbi! Forbyder fodboldkampe i Holland

1 af 2 Manchester City-stjernen erhvervede den afdøde bokser Alexis Vastines outfit fra OL London 2012 for efterfølgende at sende udstyret tilbage til familien (Foto: AP)
2 af 2 Manchester Citys dyre Aymeric Laporte er ned at støtte kampen mod covid19 (Foto: Ritzau Scanpix)
0 kommentarer
Vis kommentarer