Annonce:
Annonce:

Ronaldos mareridt - målene udebliver

En historisk mål-tørke har ramt fænomenet fra Funchal

Cristiano Ronaldo har ikke ligefrem fået en drømmestart på sæsonen. Foto: CRAIG BROUGH/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo har ikke ligefrem fået en drømmestart på sæsonen. Foto: CRAIG BROUGH/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Det var muligheden, han havde brug for.

En plads i startopstillingen, og så endda på hjemmebane. Måske nok i Europa League, hvad han ikke er vant til. Men mod Real Sociedad, som Manchester United burde kunne slå.

Der var med andre ord lagt i kakkelovnen til en aften med Cristiano Ronaldo-mål.

Men ak. Igen måtte det portugisiske fænomen forlade banen denne sæson uden at have scoret. Og United tabte endda 1-0 til spanierne.

Dermed er han oppe på syv kampe denne sæson uden at have scoret. Er man Pierre-Emile Højbjerg, Marc Dal Hende eller Harry Maguire går det nok. Men Cristiano Ronaldo?

Manden har de sidste mange år været synonym med scoringer. Fra første til sidste spillerunde. Uanset om han har været i Portugal, England, Spanien eller Italien.

Ronaldos sæsonstarter

Cristiano Ronaldo har spillet syv kampe denne sæson. De foregående mange sæsoner har været anderledes målrige for ham.

 

2022: Man. United

Seks ligakampe og én EL-kamp: Ingen mål.
Note: Kun to hele kampe, indskifter i fem kampe: I snit 42 minutter per kamp

 

2021: Man. United

Fem ligakampe og to CL-kampe: Fem mål.
Note: Fem hele kampe: I snit 79 minutter per kamp

 

2020: Juventus

Fem ligakampe og to CL-kampe: Ni mål.
Note: Fem hele kampe: I snit 83 minutter per kamp

 

2019: Juventus

Fem ligakampe og to CL-kampe: Fire mål.
Note: Syv hele kampe: I snit 90 minutter per kamp

 

2018: Juventus

Seks ligakampe og én CL-kamp: Tre mål.
Note: Seks hele kampe: I snit 81 minutter per kamp

 

2017: Real Madrid

Fire ligakampe, to CL-kampe og en Super Copa-kamp: Seks mål.
Note: Seks hele kampe: I snit 80 minutter per kamp

 

2016: Real Madrid

Fem ligakampe, to CL-kampe: Fire mål.
Note: Fem hele kampe: I snit 84 minutter per kamp

 

2015: Real Madrid

Seks ligakampe, én CL-kamp: Otte mål.
Note: Syv hele kampe: I snit 90 minutter per kamp

 

2014: Real Madrid

Fire ligakampe, to Super Copa-kampe og en Super Cup-kamp: Seks mål
Note: Fem hele kampe: I snit 77 minutter per kamp

 

2013: Real Madrid

Seks ligakampe og én CL-kamp: Ni mål.
Note: Syv hele kampe: I snit 90 minutter per kamp

 

2012: Real Madrid

Fire ligakampe, én CL-kamp og to Super Copa-kampe: Fem mål.
Note: Seks hele kampe: I snit 86 minutter per kamp

 

2011: Real Madrid

Fire ligakampe, én CL-kamp og to Super Copa-kampe: Fem mål.
Note: Seks hele kampe: I snit 83 minutter per kamp

 

2010: Real Madrid

Fem ligakampe, to CL-kampe: Ét mål
Note: Syv hele kampe: I snit 90 minutter per kamp

 

2009: Real Madrid

Fem ligakampe, to CL-kampe: Ni mål
Note: Fire hele kampe: I snit 77 minutter per kamp
DEN BEDSTE SÆSONSTART

 

2008: Man. United

Fire ligakampe, to CL-kampe, én Liga Cup-kamp: Tre mål
Note: Tre hele kampe: I snit 68 minutter per kamp

 

2007: Man. United

Fem ligakampe, én CL-kamp, én Community Shield-kamp: To mål.
Note: Fem hele kampe: I snit 88 minutter per kamp - samt 30 tillægsminutter i Community Shield.

 

2006: Man. United

Seks ligakampe, én CL-kamp: To mål.
Note: Seks hele kampe: I snit 89 minutter per kamp

 

2005: Man. United

Tre ligakampe, to CL-kval- og to CL-gruppekampe: Ét mål.
Note: To hele kampe: I snit 76 minutter per kamp

 

2004: Man. United

Fem ligakampe, én CL-kval- og én CL-gruppekamp: Ingen mål.
Note: Tre hele kampe: I snit 64 minutter per kamp

 

2003: Man. United

Syv ligakampe: Ingen mål.
Note: Tre hele kampe: I snit 58 minutter per kamp

Annonce:

En gennemgang af hans mange sæsoner i toppen af europæisk fodbold vidner om en nærmest mareridtsagtig start på sæsonen i United.

Kun de første år i Manchester United var drænet for scoringer, mens en enkelt sæson i Real Madrid (2010-2011) også var længe om at komme i gang for portugiseren. Dog formåede han at score en enkelt gang.

En bestemt ikke uinteressant pointe er dog, at Cristiano Ronaldo fortrinsvis er blevet benyttet som indskifter af United-manager Erik ten Hag.

Kun to hele kampe er det blevet til, og han har i snit spillet sølle 42 minutter per kamp. Lignende tal skal vi helt tilbage til...ja, det er faktisk aldrig sket før.

Før kampen mod Real Sociedad glædede Erik ten Hag sig over, at Ronaldo var i spil til en plads i startopstillingen - men at han skal slås for pladsen fremadrettet. Taget i betragtning af indsatsen torsdag aften er det vist tvivlsomt, om han starter inde næste gang.

Kom her tættere på, hvordan Ronaldo holder sig i topform.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: