Ronaldos rørende afsked: Et fantastisk menneske

Solskjær er fortid som træner for Manchester United, hvor Ronaldo både har haft ham som kollega og chef

Efter endnu et nederlag blev det søndag officielt, at Manchester United og Gunnar Solskjær stopper samarbejdet.

Nordmanden har været træner i Premier League-klubben de seneste tre år og var tidligere spiller i klubben fra 1996 til 2007.

Trods den sløje stime er der ingen sure miner at spore i United-profilen Cristiano Ronaldos farvel til Solskjær på Twitter.

- Han var min angriber, da jeg ankom til Old Trafford, og han har været min træner, siden jeg kom tilbage til Manchester United. Men vigtigst af alt er Ole et fantastisk menneske.

- Jeg ønsker ham alt det bedste i livet. Held og lykke min ven. Det fortjener du, lyder der det i opslaget fra Ronaldo.

36-årige Ronaldo vendte tilbage til United i slutningen af sommerens transfervindue, efter at han havde været væk fra klubben i 12 år.

Men selv med portugiserens eftertragtede arbejdskraft er det ikke lykkedes Manchester United at få succes i indeværende sæson.

Holdet tabte i weekenden 1-4 til Watford og ligger efter 12 kampe på ottendepladsen i den bedste engelske række.

United fører sin Champions League-gruppe før de sidste to spillerunder, men kampen om avancement er tæt.

Søndag erkendte Solskjær, at det var tid til at forlade den klub, han elsker.

- Denne klub betyder alt for mig, og sammen er vi et godt match, men desværre kunne jeg ikke skaffe de nødvendige resultater, og det er tid til, at jeg træder tilbage, sagde Solskjær på Uniteds hjemmeside.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri