Ryster på hovedet: 672 mio, så god er han ikke

Den tidligere hollandske landsholdsspiller Rafael van der Vaart ser ikke noget stort lys i Manchester Uniteds centrale forsvar

Harry Maguire viser her prøver på en udmærket sparketeknik. Derudover er Rafael Van der Vaart dog ikke imponeret over hverken ham eller eller Lindelöf i Manchester Uniteds midterforsvar.

Se professionel top-boksning i aften. Køb adgang her

Manchester United har fået en del kritik i denne sæson, og det gælder også storklubbens defensiv, selv om De Røde Djævle med 29 indkasserede mål i 27 kampe ikke ligefrem er blevet bombarderet med scoringer imod sig.

For det meste er det Harry Maguire og Victor Lindelöf, der spiller sammen i Manchester Uniteds centrale forsvar og dermed står med ansvaret for, at målene ikke rasler ind.

Den opgave løser de to ikke særligt imponerende, lyder det fra den tidligere hollandske landsholdsstjerne Rafael van der Vaart.

- Jeg siger, hvad jeg ser. Maguire kostede 90 millioner euro (672 millioner kroner, red.), og jeg synes, det er mange penge - det antager jeg, at du også synes. Så god er Maguire ikke, siger Rafael van der Vaart til Championat.

Foto: Oli Scarf/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarf/Ritzau Scanpix

I samme ombæring slår han fast, at svenske Victor Lindelöf bestemt heller ikke imponerer ham.

- Jeg synes ikke, de hører til blandt de bedste forsvarsspillere, men alligevel spiller de altså for én af de største klubber i verden, lyder det undrende fra den tidligere FC Midtjylland- og Esbjerg-spiller.

Harry Maguire og Victor Lindelöf spillede 90 minutter sammen i midterforsvaret søndag, da Manchester United besejrede Watford med 3-0 på Old Trafford.

Se også: Årets Superliga-spiller kåret
Se også: Officielt: Manchester City anker dom
Se også: Sådan skal du spille på Champions League-braget

Rafael Van der Vaart er ikke imponeret over de to centrale forsvarsspillere hos Manchester United. Foto: Claus Bonnerup
Rafael Van der Vaart er ikke imponeret over de to centrale forsvarsspillere hos Manchester United. Foto: Claus Bonnerup
 

55 kommentarer
Vis kommentarer