- Så kommer jeg og slår dem med en våd fisk

Burnley-manager Sean Dyche holdt tirsdag et pressemøde, hvor emnet hurtigt blev et helt andet end kampen mod Manchester City

Sean Dyche viste sin kreativitet på tirsdagens pressemøde. Foto: Gareth Copley/Reuters/Ritzau Scanpix
Sean Dyche viste sin kreativitet på tirsdagens pressemøde. Foto: Gareth Copley/Reuters/Ritzau Scanpix

Corona-kuller. Det kender de fleste vist til efterhånden. Og trangen til at slå sig lidt løs fri for alle restriktionerne.

Det gælder også for Burnley-manager Sean Dyche. Det demonstrerede han på pressemødet forud for onsdagens kamp mod Manchester City.

Her fik en journalist spurgt ham, om han vidste, at han ligner forsangeren i Simply Red, Mick Hucknall.

Det fik i første omgang Dyche til at blive lidt snærpet.

- Personligt kan jeg ikke se det. Men det gør jeg åbenbart. Tak, fordi du minder alle om, at jeg faktisk ligner Mick Hugnall. Tak.

Herefter siger pressechefen, at han ingen idé har om, hvor de her pressekonferencer går hen ad - og så kommer Dyche på banen igen:

- De er fremragende, for de er mindre kedelige. Denne lockdown er hård for alle og virkelig kedelig. Så vi må bare forsøge at sludre om alt muligt og vise lidt menneskelighed.

- Hvis man stiller mig et fjollet spørgsmål, så kommer der et fjollet svar. Vi kan lige så godt lade være med at kede alle ihjel.

Du kan se Dyche på slap line herunder:

Herefter bliver det konstateret fra salen, at man nu åbenbart er sunket til at skulle tale om lookalikes.

- Vi har hævet os til det.

- Har du nogensinde siddet i en pub - det virker som et fjernt minde - hvor man finder lookalikes. Det er en af de bedste morsomheder, man har på sådan en aften.

- Næste gang, vi får lov til at sidde på en pub med nogle venner, så gør det. Kig efter lookalikes.

Sean Dyche kommer endda med en afsløring af den bedste lookalike, han har set. Det så han under en fodboldkamp.

- Har I nogensinde set børnefilmen Up? Der er en lille mand med briller. vi spillede ude mod Sunderland, og jeg sværger, at der var en rigtig version af ham. Jeg fik drengene til at kigge, og de græd af grin. Det var den bedste lookalike, de havde set.

- Så hvis I vil til bunds i noget god journalistik, så spørg alle Premier League-managerne, om de leger lookalike-legen.

- Og hvis de giver dig et kedeligt svar, så kommer vi ned og slår dem med en våd fisk og siger, 'det er for dit kedelige svar'. for alle skulle lege lookalike.

- Det ville da være meget sjovere, end når I spørger mig, om vi skal spille 4-4-2.

Superligaen Eksperten afslører: Det absolut bedste midtbane-kup

Lukas Lerager er på leje i FCK, men det ligner en permanent aftale på et tidspunkt. Foto: FCK FC København FCK's transferscoop: Bagom klubbens kæmpe-handel

3 kommentarer
Vis kommentarer