Så vild er lønfesten i Premier League

Manchester United fører an i Premier Leagues lønfest - sidste sæson betalte klubben i alt sine ansatte to milliarder kroner i løn

Stjernerne i Manchester United kan roligt juble. Tilsammen er de dem, der høster Premier Leagues største løncheck. (Foto: AP/Rui Vieira)
Stjernerne i Manchester United kan roligt juble. Tilsammen er de dem, der høster Premier Leagues største løncheck. (Foto: AP/Rui Vieira)

På banen kæmper Manchester United hårdt for at komme tilbage til toppen af engelsk fodbold, men på lønsedlernes bundlinje er der ingen, der kan hamle op med den 20-dobbelte mesterklub.

Manchester United var nemlig den Premier League-klub, der havde de største lønudgifter i sidste sæson, viser tal, der blev offentliggjort mandag.

Se også: TV: PL-spiller smadrer modstanders skulder - slipper for straf

I en sæson, der endte med en meget skuffende syvendeplads, udbetalte United i alt 214,8 millioner britiske pund i løn, svarende til to milliarder danske kroner.

Dermed overgik klubben sidste sæsons mesterhold, lokalrivalen Manchester City, der kunne notere en samlet lønudgift på 205 millioner pund (1,96 milliard kroner).

Se også: Van Gaal: Derfor droppede jeg Falcao

Nummer tre på listen er Chelsea, som betalte sine ansatte 190,5 millioner pund. (1,8 milliard kroner).

London-klubben kan dog glæde sig over, at seneste regnskabsår - trods de massive lønudgifter - endte med et overskud på 18,4 millioner pund (175 millioner kroner).

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere