Sådan gik det danskerne i Premier League

En skadet Christian Eriksen var ikke med for Tottenham, som knebent vandt 1-0 på hjemmebane over Cardiff

Tottenham vandt igen. Foto: AP
Tottenham vandt igen. Foto: AP

Christian Eriksen er fortsat ude med en skade for Tottenham.

Men Tottenham kunne godt spille fodbold uden Eriksen og sejrede 1-0 hjemme over Cardiff og bragte sig samtidig helt tæt på Liverpool og Manchester City i Premier League.

Med sejren avancerer Tottenham til ligaens tredjeplads med 18 point efter 8 kampe.

Liverpool og Manchester City, der mødes i en storkamp søndag, har begge 19 point efter 7 kampe i toppen af rækken.

En hjemmekamp mod oprykkerne fra Cardiff var en af den slags kampe, der skulle ende med tre point for Tottenham, hvis London-klubben vil være en seriøs bejler til titlen.

Tottenham skulle kæmpe yderst hårdt for sejren, selv om hjemmeholdet kom flyvende fra start.

Eric Dier bragte Tottenham foran 1-0 efter otte minutter, da midtbanespilleren udnyttede en løs bold i feltet efter et hovedstødsforsøg fra holdkammeraten Davinson Sánchez.

Cardiff bed dog fra sig, og angriberen Junior Hoilett blev forhindret i at score i en hård duel med Tottenham-stopperen Toby Alderweireld på selve målstregen.

Tottenhams offensiv med Heung-min Son, Harry Kane og Lucas Moura sprudlede ikke i kampen. Trioen havde masser af chancer, men kunne ikke score.

Tingene blev lettere for Tottenham efter lidt under en times spil, da Cardiff-spilleren Joe Ralls blev vist ud for en hensynsløs tackling på Lucas Moura.

Trods en mand i undertal var Cardiff tæt på at udligne, da Sean Morrison headede på mål, men Tottenham-keeper Hugo Lloris verfede bolden ud på stolpen.

Kenneth Zohore sad på bænken i hele kampen for Cardiff, som ikke var i stand til at fremtvinge en udligning til slut.

I nogle af de øvrige kampe var der til gengæld flere danskere i aktion.

Huddersfield gjorde brug af målmand Jonas Lössl, stopperen Mathias "Zanka" Jørgensen og midtbanespilleren Philip Billing i hele udekampen mod Burnley.

Burnley-angriberen Sam Vokes bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 20 minutter, men det lykkedes udeholdets Christopher Schindler at udligne til slutresultatet 1-1.

Kasper Schmeichel stod hele kampen for Leicester, som hjemme tabte 1-2 til Everton.

Richarlison og Gylfi Sigurdsson scorede målene for Everton, mens Leicesters Ricardo Pereira stod for kampens flotteste mål, som dog ikke var nok til point.

Se også: Hylder dansk talent: - Han kan blive topspiller i Premier League

Se også: Stor politiindsats: Spionbus skal redde City i Liverpool

Se også: United-koryfæ raser over rygter: - Det er uacceptabelt!

Liverpool jagter det første mesterskab i 28 år. Klubben ved Merseysidefloden har aldrig vundet Premier League. Men med investeringer for næsten 1,5 mia. kr. og en god start på sæsonen bobler optimismen. Foto: David Davids, AP Sport og Spil Hemmeligheden bag Klopps succes – sådan skal han hente mesterskabet

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Stor guide: Sådan får du den bedst mulige start i FIFA Ultimate Team

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere