Sæsonens assist? Magiske Mahrez med genialt oplæg

Leicester formåede kun at spille 2-2 hjemme mod West Bromwich i et opgør, hvor hjemmeholdets Riyad Mahrez skilte sig ud med en fortræffelig assist, der kandiderer til årets bedste i Premier League

Kasper Schmeichel og co. dummede sig i topstriden i Premier League, da senstationsholdet Leicester kun formåede at spille 2-2 hjemme mod West Bromwich.

Duksene skabte ellers flere chancer for at snuppe alle tre point på hjemmebanen, men overliggeren var i vejen i to omgange, da først topscorer Jamie Vardy forsøgte sig med et hovedstød - og siden hen var japanske Shinji Okazaki ligeså uheldig. 

Leicester kom ellers foran med 2-1 inden pausen på et flot afslutning af Andy King, men oplægget til scoringen var dog endnu bedre.

Kreatøren Riyad Mahrez blev storhyldet efter kampen for sin assist, da han med første-berøringen frækt lagde bolden tilbage til sin holdkammerat med ydersiden af foden. Genialt træk af Mahrez, der registrerede sit ellevte assist i Premier League i denne sæson.

Se den formidable oplæg i videoen øverst i artiklen

- Det oplæg fra Mahrez var det klart bedste ting, der skete denne tirsdag.

- Hold da op en assist fra Mahrez.

Den engelske avis Daily Mail var så imponerede over nordafrikanerens oplæg, at de lavede en grafik af episoden.

 

Uheldigvis for Mahrez og Leicester udlignede West Bromwich fem minutter efter pausen, da Craig Gardner passerede en sagesløs Kasper Schmeichel direkte på firspark.

Dermed var West Brom direkte skyld i, at Leicester mistede terræn i kampen om det engelske mesterskab. Udeholdets manager Tony Pulis håber dog, at sensationsholdet vinder titlen i sidste ende.

- De er fantastisk, de har kæmpe energi og de stopper aldrig. Jeg håber, at Leicester vinder ligaen. Det ville være fantastisk for alle i fodbold, hvis de gør det. Jeg holder med Leicester fra nu af og resten af sæsonen, sagde Pulis til engelsk presse efter 2-2-opgøret.

TV: Se de fire mål fra opgøret her:

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere