Sætter ord på kærestens mareridt

Victor Lindelöf måtte i weekenden lade sig udskifte midt i anden halvleg på grund af vejrtrækningsproblemer. Nu skriver svenskerens kone, at United-spilleren går med en hjertemonitor i hjemmet

United-træner Ralf Rangnick fortæller om Victor Lindelöfs vejrtrækningsproblemer under Norwich-kampen

Det vækker efterhånden mange ubehagelige minder, når fodboldspillere oplever problemer med vejrtrækning på banen.

I lørdagens Premier League-opgør havde svenske Victor Lindelöf problemer med at trække vejret samt smerter i brystet midtvejs i anden halvleg og måtte lade sig udskifte.

Nu har Lindelöfs kone givet en opdatering på, hvordan den svenske forsvarsspiller har det, på sin blog.

'Det var en ubehagelig kamp at se, og Victor var meget skræmt efterfølgende. I går tog han en masse tests og har gået med en hjertemonitor på de sidste to dage for at sikre, at alt er OK,' skriver Maja Lindelöf.

Svenske Victor Lindelöf havde en ubehagelig oplevelse i kampen mod Norwich, og måtte lade sig udskifte med vejrtrækningsproblemer. Foto: REUTERS/Peter Powell/Ritzau Scanpix
Svenske Victor Lindelöf havde en ubehagelig oplevelse i kampen mod Norwich, og måtte lade sig udskifte med vejrtrækningsproblemer. Foto: REUTERS/Peter Powell/Ritzau Scanpix
 

Den svenske blogger havde et sandt mareridt, da hun efter kampen ikke kunne få fat på sin mand.

'Tal om at gnide salt i mine sår. Det var utrolig ubehageligt, især når jeg ikke kunne få fat på ham, som jeg ellers altid får efter hans kampe. Der gik over et kvarter, før jeg fik fat i en fra holdet, der kunne opdatere mig.'

Det var ikke kun Victor Lindelöf, der måtte lade sig udskifte med vejrtrækningsproblemer i weekenden.

Napolis polske midtbanespiller Piotr Zielinski nåede kun at spille 23. minutter, før han måtte lade sig udskifte med samme problem.

Efter kampen meldte Napoli ud, at Zielinski har det fint, og at der er ikke noget alvorligt galt med polakken. Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Efter kampen meldte Napoli ud, at Zielinski har det fint, og at der er ikke noget alvorligt galt med polakken. Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
 

Tænkte på Eriksen og Agüero
Manchester Uniteds spanske målmand, David de Gea, snakkede med Sky Sports om den ubehagelige episode efter kampen.

- Han havde svært ved at trække vejret. Han følte noget underligt, og så betyder fodbold intet. Det er livet, der kommer først, og det handler om at være tryg, sagde de Gea og fortsatte.

- Vi har allerede set Eriksen og Agüero, og det er svært at se spillere reagere på denne måde. Jeg håber, at han har det fint.

Manchester United skulle have spillet mod Thomas Franks Brentford tirsdag aften, men på grund af flere smittetilfælde blandt United-spillerne har Premier League valgt at udskyde kampen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Ekstra Bladet viser den prestigefyldte pokalturnering Coppa Italia tirsdag, onsdag og torsdag. Du kan tilgå kampene her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale