Sætter stjernen af igen

Som det var tilfældet før derbyet mod Tottenham sidste sæson måtte Arteta også denne lørdag se bort fra anfører Aubameyang af disciplinære årsager

Pierre-Emerick Aubameyang har dummet sig igen. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Pierre-Emerick Aubameyang har dummet sig igen. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Sejren over Southampton på solide 3-0 burde have givet en dejlig lørdag aften for Arsenals stab, spillere og fans.

Men lige under hyggen ulmer en historie, der – gætter nogle – kan betyde, at klubbens store stjerne og anfører, angriber Pierre-Emerick Aubameyang, snart er fortid i klubben.

Endnu engang måtte manager Mikel Arteta nemlig sætte sin kaptajn af før en kamp. En beslutning, som - forklarede han – ‘desværre bundede i disciplinære årsager’.

Han ville ikke nærmere ind på årsagen men sagde dog efter dagens kamp:

- Jeg synes, vi har været meget konsekvente omkring, hvordan vi ser os selv som hold, så han er ikke involveret i dag.

- Det er helt sikkert ikke nogen let situation, eller en situation klubben ønsker med vores anfører i den situation, lød det fra Arteta.

The Athletic mener dog at kende årsagen, som skulle være, at Aubameyang kom for sent retur fra en rejse til udlandet, som han havde fået lov at tage ’af personlige årsager’.

Men landsholdsspilleren fra Gabon kom for sent tilbage i forhold til de protokoller omkring Covid-19, som Arsenal har sat op.

Så faldt hammeren. Igen.

Det er nemlig ikke første gang, han kommer for sent til en vigtig kamp. Det skete også til det store derby i Nordlondon mod Tottenham i sidste sæson, hvor han kom for sent. Det kostede ham en plads i startopstillingen, men han fik dog lov at tage plads på bænken.

Det gjorde han ikke engang denne gang, og det har sat gang i rygterne om hans afgang i utide.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.