Salah: Behandl muslimske kvinder bedre!

Liverpool-topscorer Mohamed Salah mener, at kvinderne i de muslimske lande fortjener at blive behandlet med mere respekt - det er faktisk en nødvendighed

Mohamed Salah er selv muslim, og han mener, at kvinderne i muslimske kvinder skal behandles bedre. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Mohamed Salah er selv muslim, og han mener, at kvinderne i muslimske kvinder skal behandles bedre. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Kvinder i muslimske lande skal behandles med meget mere respekt.

Det er i korte træk budskabet fra Liverpool-stjernen Mohamed Salah leveret i et interview med magasinet Time.

Egypteren, der selv er praktiserende muslim, mener faktisk, at det er den eneste vej at gå.

- Jeg synes, at det er nødvendigt at ændre den måde, vi behandler kvinder på i vores kultur. Det er noget, der skal ske - det er ikke et valg, siger Salah og refererer til 'min kultur og Mellemøsten'.

- Jeg støtter kvinder mere, end jeg gjorde før, fordi jeg føler, at de fortjener mere, end vi giver dem nu og her, siger Liverpool-topscoreren.

At Mohamed Salah siger den slags offentligt kan faktisk betyde en hel del i hjemlandet Egypten.

Her har han nemlig tæt på gudestatus. Da der for et år siden var præsidentvalg i Egypten fik Salah faktisk næstflest stemmer, selv om han ikke var stillet op. Alligevel valgte mere end en million egyptere at strege de øvrige kandidater ud og skrive Salah på listen.

I interviewet afslører han, at det har været et stort pres at have opmærksomhed og forventning på sig fra en hel nation - men at det samtidig har presset ham til at blive en bedre fodboldspiller.

Det er de nok enige i i Liverpool, hvor Mohamed Salah er en afgørende spiller i bestræbelserne på at vinde mesterskabet eller Champions League - eller måske endda begge titler.

Se også: Overbevisende Liverpool spiller sig i CL-semifinale

Se også: Brøndby ramt af ny homosag

Fernandinho var kort for hovedet, da han blev spurgt om VAR. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 18. apr. 2019 - kl. 08:52 Rasende efter CL-exit: Fuck VAR!

Se også: AaB håber på happy ending

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere