Sandheden bag brud: - Han var illoyal

David de Geas illoyalitet var årsagen til, at hans mentor og træner i Manchester United selv sagde stop

David de Gea har ikke optrådt helt loyalt ifølge mentor. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
David de Gea har ikke optrådt helt loyalt ifølge mentor. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix

Det vakte opsigt, da Manchester United tilbage i september sagde farvel til klubbens spanske målmandstræner Emilio Alvarez.

Specielt var det mærkeligt, fordi stjernemålmanden David de Gea kort forinden havde forlænget sin kontrakt med klubben. 

Nu afslører Alvarez, at han ikke blev smidt ud, men selv forlod klubben på grund af netop David de Gea.

- Jeg bad klubben om et møde, så jeg kunne fortælle dem, at jeg ville forlade klubben. Ikke fordi jeg ville forlade United, men fordi jeg ville stoppe med at træne de Gea, siger Alvarez til AS.

- Jeg var hans mentor i Atlético Madrid, hvor jeg støttede ham, og jeg overbeviste ham om at skifte til United, og jeg var hans højre hånd i Manchester, siger den 48-årige spanier, der nu taler ud om sin bitterhed.

De Gea har snydt sin mentor, føler mentoren. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
De Gea har snydt sin mentor, føler mentoren. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
 

- Jeg kom til United takket være Jorge Mendes, og fordi José Mourinho ville have mig til at hjælpe David med at udvikle sig og holde ham i klubben, for på det tidspunkt ville han gerne væk.

- Efter næsten tre år med masser af arbejde og møder med United for at få ham til at forlænge, så han kunne blive den bedst betalte spiller i verden, så erfarede jeg, at han havde forlænget bag min ryg. Ærligt talt føltes det som mangel på loyalitet, siger Alvarez.

Emilio Alvarez bagerst til højre i snak med Zlatan, dengang svenskeren var i klubben, og senere bag ved Ole Gunnar Solskjær i 2019. Foto: Ritzau Scanpix/Jason Cairnduff/REBECCA NADEN

 

- Under forhandlingerne havde han en kontrovers med personen, der førte alle forhandlingerne for at få ham godt betalt. Til sidst var det en anden, der gennemførte det, og det kunne jeg ikke lide, for det var lidt illoyalt.

- Jeg spurgte David, hvorfor han ikke sagde noget til mig, og han fortalte, at han havde fået besked på ikke at sige noget til nogen. Det ramte mig, for jeg kan ikke hjælpe nogen, hvis vi ikke er fuldstændig fortrolige, og derfor forlod jeg United, siger Alvarez.

Tilbage i september blev der spekuleret i, at Alvarez' brud med United skyldtes, at man i sommer ansatte Richard Hartis som den øverste målmandstræner i klubben, men det var altså ikke årsagen.

Emilio Alvarez sagde dengang farvel med ordene.

- Jeg vil altid være stolt over at tilhøre denne klub. Ønsker jer succes fremover, lød det dengang.

Men der var ikke et ord om forholdet til David de Gea, og det var altså, fordi forholdet var særdeles dårligt.

Se også: Her er Solskjærs nye drømmeløn

Torben Aakjær er fyret som scout i Manchester United. Her fortæller han om, hvordan jobbet var (Foto: Linde Johansen) Sport og Spil Drømmejobbet i United - sådan var det

9 kommentarer
Vis kommentarer