Satte sig ind til chokeret fan

Manchester Citys manager gav en uforvarende kameramand en sjælden oplevelse midt i fejringen mandag efter klubbens FA Cup-triumf

Mark Hilton med City-manageren ved sin side. Privatfoto
Mark Hilton med City-manageren ved sin side. Privatfoto

I forvejen var han helt oppe og køre.

Som stor Manchester City-fan oplever Mark Hilton en historisk sæson, der nåede et højdepunkt i februar med Liga Cup-triumfen over Chelsea, som blev fantastisk med mesterskabet i Premier League og nåede et historisk klimaks med FA Cup-sejren over Watford.

Og så satte Josep Guardiola sig pludselig ind i hans bil.

Hilton havde mandag været på arbejde for BBC som kameramand for at dække fejringen i Manchester og var i færd med at pakke sit udstyr sammen, da et ordentligt lokum af en sikkerhedsvagt pludselig henvendte sig til ham.

Det fortæller Mark Hilton til Manchester Evening News.

Årsagen var enkel: 100.000 feststemte City-fans fejrede den engelske treble i byens gader, og det var klubbens klare overbevisning, at Guardiola, der skulle hjem til sit hotelværelse for at skifte tøj, nok ville blive fejret, hvis han begav sig ud i gaderne, men at det ville ende med at være et sikkerhedsmæssigt problem for den feterede spanier at nå frem.

'Sådan helt Men in Black'
Derfor blev Mark Hilton pludselig prikket på skulderen.

- Jeg var ved at køre, da denne her sikkerhedsvagt kom hen. Han var sådan helt 'Men in Black' med City-dress og øresnegl, og han spurgte, om jeg skulle køre. Da jeg sagde ja, spurgte han, om jeg kunne give Pep et lift.

Det havde fået Mark Hilton til at åbne munden. Sådan uden at han var klar over det.

- Jeg sagde 'hva'?', og han gentog sit spørgsmål. Om jeg ville køre ham hjem.

Så gik det op for ham, og reaktionen kom med det samme.

- Jeg sagde: 'Give ham et lift? Jeg vil bære ham hjem.'

Han indrømmer, at han nok var en kende begejstret, for nu at sige det mildt, da Guardiola hoppede ind i bilen.

- Han var nok lidt nervøs ved det, for han må have kunnet se, at jeg ønskede at kysse ham, så han lænede sig op ad døren. Men det var nu vældig hyggeligt, genfortæller Hilton.

Guardiola midt i fejringen af den fantastiske sæson for Manchester City. Han har nu vundet otte nationale mesterskaber i Spanien, Tyskland og England, syv pokaltitler og to Champions League-trofæer. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Guardiola midt i fejringen af den fantastiske sæson for Manchester City. Han har nu vundet otte nationale mesterskaber i Spanien, Tyskland og England, syv pokaltitler og to Champions League-trofæer. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
 

Telefonen var gået død
- Han sagde bare 'kør, kør', for da folk så, at han satte sig ind, blev bilen og jeg pludselig centrum for opmærksomheden, fortæller Hilton.

Det endte helt hyggeligt, og d'herrer tog sågar den obligatoriske selfie, der bekræftede, at det rent faktisk havde fundet sted - og ikke kun i Mark Hiltons eget hoved.

- Jeg magtede ikke at spille cool. På billedet har jeg det største og mest fjollede smil, og hele vejen sagde jeg til Pep, at ingen kommer til at tro, at det var sket.

- Min telefon var gået død i løbet af dagen, så jeg troede ikke, jeg kunne få taget et billede, men jeg fandt min arbejdstelefon til sidst og fik taget det, siger han.

Manchester Citys domestic treble er den første af sin slags i engelsk fodbold nogensinde. Klubben vandt desuden Community Shield i august, mens Champions League-eventyret stoppede i kvartfinalen efter samlet nederlag til Tottenham.

Se også: Klar udmelding i tv-program: Her offentliggøres Eriksen-transfer

Se også: Kæmpe transfer lurer: Nu smider United trumfkortet

Se også: Her er den danske EM-trup: To kæmpe stjerner udeladt

Se også: Skandale skæmmer stor finale: Arsenal-stjerne må blive hjemme

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte

Kenneth Andersen kan stå foran en udrensning i sommerpausen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: FCM står foran udrensning

Sport og Spil Veteraner tager tyren ved hornene: Det er skræmmende

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere