De har været hårdt at være fan af Manchester United de senere år. Nu får de endnu en mavepuster – endda fra en deres egne helt store koryfæer.
Sir Alex Ferguson hælder nemlig ros ud over ærkerivalerne Liverpools manager Jürgen Klopp, og – formentlig endnu værre – tipper hans hold som mulige, engelske mestre.
- Han har lavet et virkelig godt stykke arbejde og genoplivet Liverpools entusiasme, siger den 74-årige United-legende til det tyske fodboldmagasin Kicker.
Fra sin start i stolen på Old Trafford havde han det som erklæret mål at bryde Liverpools mangeårige dominans på den engelske klubscene.
Det lykkedes i den grad, og Sir Alex overhalede såmænd rivalernes mesterskabsrekord, da United hentede sin 18. titel.
- Det kan ske, at store klubber mister momentum. I to årtier har Liverpool skiftet managers uden at kunne genopbygge klubbens identitet.
- Nu kan man virkelig fornemme, at man skal til at regne med dem igen. Du kan se, hvor dedikeret Klopp er på sidelinjen, og jeg er overbevist om, at hans arbejde på træningsbanen bærer præg af det same. Han er en stærk personlighed, og det er helt vitalt for en stor klub.
Liverpools jagt på det første mesterskab siden 1990 kan endda lykkes allerede i år, mener han.
- Jeg mener, der er fem potentielle kandidater. Manchester City er favoritter (tag også lige den, United-fans), og derefter følger Tottenham og Liverpool. Men United er stadig med, hvis holdet snart kan finde noget stabilitet.
- Og så må man ikke glemme Arsenal. Holdet virker meget robust. De er blevet bedre og mere aggressive. Jeg er imponeret over en ung knægt som Alex Iwobi.
Den pensionerede manager finder det også fascinerende at følge sine aktive kolleger i deres indbyrdes konfrontationer.
- Rivaliseringen mellem Guardiola og Mourinho udgør en spændende konkurrence. Guardiolas evner er indiskutable, Antonio Conte har fået Chelsea på sporet, men Mourinho kan matche Guardiola med Champions League-titler med to forskellige klubber og mesterskaber i tre forskellige lande.
- Og så har Mauricio Pochettino i mine øjne et fantastisk potentiale. Spurs har et godt mikes af ungdom og erfaring. Topspillere som Harry Kane og Eric Dier er skadede, men alligevel er de i en god position, siger Alex Ferguson.
Se det store portræt af Jürgen Klopp, der nu har været manager i et år:
United-legende med barsk svada mod 'arrogante' Schmeichel
Mourinho overgår sig selv: Risikerer straf - før kamp
Se alle weekendens kasser fra Premier League: