Schmeichel afslører: Mundlam efter første møde

Manchester Uniteds karismatiske manager Alex Ferguson tog fusen på Peter Schmeichel, da han troppede op i Danmark, et år inden Schmeichel kom til klubben

Da Peter Schmeichel endelig kom til Manchester United, blev skabene fyldt med sølvtøj. Her har han selv vundetr prisen som årets spiller i Premier League, mens Alex Ferguson tiog sig af titlen som årets manager. Foto: Dave Kendall/AP/Ritzau Scanpix
Da Peter Schmeichel endelig kom til Manchester United, blev skabene fyldt med sølvtøj. Her har han selv vundetr prisen som årets spiller i Premier League, mens Alex Ferguson tiog sig af titlen som årets manager. Foto: Dave Kendall/AP/Ritzau Scanpix

Peter Schmeichels tid i Manchester United er en af de største solstrålehistorier i dansk fodbold.

Efter mere end 15 års mesterskabstørke og svingende præstationer i traditionsklubben kom Schmeichel til, og i otte sæsoner sluttede han og klubben aldrig dårligere end nummer to i Premier League.

Fem mesterskaber, tre FA Cup-sejre, en enkelt i Liga Cup'en og så selvfølgelig Champions League i den fantastiske 'Treble-sæson' i 1999.

Men inden den store målmand kunne kalde sig for en 'Rød Djævel', så nåede manager Alex Ferguson at tage fusen på ham.

Det forklarede Schmeichel, da han medvirkede i Manchester Uniteds officielle podcast, 'UTD Podcast'.

Det var tilbage i september 1990, hvor han stadig surmulede over, at Brøndby ikke ville slippe ham samme sommer, da Manchester United viste interesse for ham.

Alex Ferguson og Peter Schmeichel ses stadig. Her til 20 års jubilæet for Champions League-triumfen i 1999. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix
Alex Ferguson og Peter Schmeichel ses stadig. Her til 20 års jubilæet for Champions League-triumfen i 1999. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Han kanaliserede den vrede til at arbejde hårdere, og så pludselig en dag skete der noget.

- En dag blev jeg bedt om at tage ind til min agent - han havde en assistent i Danmark. 'Tag hjem til ham'. Det gjorde jeg, og Alex Ferguson var der.

- Jeg havde aldrig mødt ham før. Så jeg havde aldrig i mit liv talt med ham, siger Peter Schmeichel.

Dengang var Alex Ferguson ikke en helt så dominerende skikkelse, som han senere blev, og den danske målmand pointerer, at han selv mente at tackle situationen helt cool.

- Om jeg var starstruck? Husk på, at han dengang var tættere på at blive fyret end på at blive slået til ridder, siger han.

Hen beretter også om, at Alex Ferguson ikke blev længe, men fik sagt det, der skulle siges:

'Jeg vil bare fortælle dig, at jeg har set det, jeg ville, og jeg kommer tilbage efter dig til sommer'.

'Bliv ved med at gør det, du gør, arbejd hårdt, hold dig i form - og så ses i til sommer'.

- Derefter trykkede han min hånd og tog tilbage til lufthavnen - jeg var måske lidt mere mundlam end starstruck. Men nu vidste jeg, at de stadig holdt øje med mig, og jeg ville naturligvis ikke skuffe ham eller mig selv. Så det brugte jeg igen som en energi, siger Peter Schmeichel.

Han kom til Manchester United i sommeren 1991 - og var med til at spille klubben op som en af verdens bedste.

Selv blev Peter Schmeichel to gange valgt til verdens bedste målmand og nåede desuden at vinde et europamesterskab og spille 129 landskampe for Danmark.

Peter Schmeichel med en af sine mange fantastiske redninger i tiden i Manchester United - her i en 1-0-sejr over Liverpool. Foto: Action Images/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Schmeichel med en af sine mange fantastiske redninger i tiden i Manchester United - her i en 1-0-sejr over Liverpool. Foto: Action Images/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Rustu Recber er indlagt på grund af coronavirus. (arkivfoto) Foto: Action Images/Ritzau Scanpix Intl. fodbold Tyrkisk landsholdslegende i kritisk coronatilstand

Harry Kane har scoret efter behag i Tottenham gennem en årrække, men det er måske snart slut med at nette for London-klubben. Foto: Javier Garcia/BPI/REX Premier League Taler pludselig om mulig transfer

Bate Borisov er for mange uden for landets egne grænser nok det mest velkendte hviderussiske hold. (Arkivfoto)
 Foto: Anton Vaganov/Reuters Intl. fodbold Her scorer de kassen på coronavirus