Schmeichel er engelsk mester - sådan imponerede han

Kasper Schmeichel har en kæmpe andel i, at Leicester City kan kalde sig engelske mestre. Danskeren har blandt lavet flere formidable redninger i løbet af sæsonen - gense dem her

For seks år siden spillede han for Notts County i den fjerde-bedste engelske række. I dag kan han kalde sig sensationel Premier League-mester.

Der er ikke noget at sige til, hvis Kasper Schmeichel må knibe sig selv i armen en ekstra gang for at forstå, hvilke formidabel optur, han har taget de seneste sæsoner.

Målmanden, der i hele sin karriere er blevet sammenlignet med sin verdensberømte far, har endeligt slået sit eget navn fast i fodbold-historien og trådt ud af sin fars store skygge.

Leicester City, der i sidste sæson var tæt på at rykke ned i den næstbedste række, har efter stor dominans sikret sig det engelske mesterskab foran Tottenham, der snublede i udekampen mod Chelsea mandag aften.

Se også: Guld værd! Schmeichel redder Leicester i overtiden

Og danske Kasper Schmeichel har haft en kæmpe andel i det overraskende mesterskab, der har sat Leicester på verdenskortet.

Spillerforeningen i Premier League valgte Riyad Mahrez som bedste spiller i denne sæson, mens journalisterne satte kryds ved Jamie Vardy - men Kasper Schmeichel har også imponeret de engelske medier og fans.

- Leicesters succes er en hold-præstation. Sammenholdet er det vigtigste. Men skal jeg udpege én af dem, så falder mit valg på Kasper Schmeichel. Han har holdt målet rent i 15 kampe, og Leicester har indkasseret færrest mål efter Manchester United og Tottenham. Han har præsteret flere klasseredninger. Disse statistikker beviser hans høje niveau, og han har orkestreret en af de bedste defensiver i landet, skrev journalist Oliver Hunt i sin klumme i Daily Mail.

(Foto: Alloverpress)
(Foto: Alloverpress)
 

Den danske landsholdskeeper har med sin udstråling, vinder-gen og formidable redninger gjort sit til, at han og holdkammeraterne har skrevet Leicester City FC i historiebøgerne.

Og apropos redninger - vi har samlet nogle af Schmeichels bedste og vigtigste parader fra denne jubel-sæson. Se dem i videoen øverst i artiklen, og stem på din yndlings Schmeichel-refleks herunder.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Her kan du se Ekstra Bladets Gisle Thorsen vurdere Leicesters sensationelle mesterskabs-sejr

29 kommentarer
Vis kommentarer