Schmeichel i hård kritik af United-hold

Spillerne på det nuværende Manchester United-hold skuffer alle de gamle drenge i klubben, afslører Peter Schmeichel

Der er lidt af den aktive Peter Schmeichel over den kritik, United-legenden smider efter det nuværende hold. (Foto: Lars Krabbe)
Der er lidt af den aktive Peter Schmeichel over den kritik, United-legenden smider efter det nuværende hold. (Foto: Lars Krabbe)

Alt var bedre i gamle dage. Eller var det?

I Manchester United var resultaterne i hvert fald bedre i 1990'erne, end de har været siden - og det bygger Peter Schmeichel i fredagens udgave af Daily Mairror en ætsende kritik op omkring.

I første omgang er det manager Louis Van Gaal der står for skud, efter at hollænderen har brugt mere end to milliarder kroner på nye spillere - 2,5 milliarder, hvis man tæller Pedro med, som lader til at være på vej fra Barcelona.

Se også: Absurd jubelscene: Barca-stjerne surmuler på podiet

- De sidste par år er der blevet kastet en voldsom tvivl over, hvad holdet er i stand til at præstere, siger Schmeichel.

- Jeg tror ikke, det er en garanti for noget som helst at bruge en masse penge. Man kan ikke købe sig til tingene, det er der aldrig rigtig nogen, der har kunnet - man bliver nødt til at bygge det op.

- Hvis du spurgte Van Gaal nu - og bad ham være fuldstændig ærlig - så tror jeg ikke, han ville vide, hvordan hans idealopstilling så ud. Det er der ingen, der ved.

- Han prøver, men se eksempelvis på Radamel Falcao - hvorfor var han i Manchester United?

- Nævn mig en eneste spiller, der er kommet igennem akademiet, og som lige nu spiller for United og England. Der er lige præcis ingen. Og det er altså Manchester United, vi snakker om, lyder det fra Schmeichel med henvisning til det hold, han selv var en del af, hvor folk som David Beckham, Neville-brødrene, Paul Scholes og Nicky Butt kom af egen avl.

Wayne Rooney er efterhånden en undtagelse, mener Schmeichel, en af de eneste spillere, der giver 100 procent for holdet i hver eneste kamp.

Se også: Drama i United: De Gea gider ikke at spille

- Der er mange spillere, som ikke giver 100 procent. Det skuffer mig og alle dem, jeg plejede at spille med. Vi sidder og snakker om, hvor skuffede vi er over spillere, der kan være i klubben tre-fire-fem år uden at give 100 procent, siger Schmeichel blandt andet, inden han sabler ungdommen nu om dage, og derefter holdets præstation i Premier League-premieren, hvor det blev til en 1-0-sejr over Tottenham:

- Jeg vil gå så langt som til at kalde det en elendig præstation af et Manchester United-hold på Old Trafford, siger den store danske målmand.

Manchester United spiller fredag aften klokken 20.45 mod Aston Villa i anden runde af turneringen. Husker du mirakel-målet fra 2013?
 

29 kommentarer
Vis kommentarer