Schmeichel raser for åben skærm

Kasper Schmeichel var særdeles bramfri, da han skulle vurdere dommer Michael Olivers indsats i kølvandet på Leicesters store nederlag til Liverpool

Leicester-træner Brendan Rodgers kommenterer her det store nederlag. Video: SNTV

Han har selv været helten så ofte.

Kasper Schmeichel er igen og igen blevet fremhævet som nøglepersonen, når Leicester har markeret sig med stærke præstationer i denne sæson.

Men 2. juledag var han ikke for fin til at tildele den rolle til en anden person. En af de, som dog helst ikke skal have en plads i rampelyset.

Kasper Schmeichel var stærkt utilfreds med dommer Michael Olivers indsats. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Kasper Schmeichel var stærkt utilfreds med dommer Michael Olivers indsats. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Schmeichel kunne det bare ikke være anderledes, da Leicester var blevet pryglet med hele 4-0 på egen bane af Liverpool.

Den normalt så fine titel 'helt' måtte gå til opgørets dommer Michael Oliver. Og hæderen blev overdraget med rigelige mængder sarkasme.

- Vi var med i kampen, indtil dommeren skulle gøre sig selv til en helt. Fra det tidspunkt mistede vi vores ro, siger Schmeichel i et tv-interview efter kampen.

Den danske landsholdsmålmand henviser til en situation midtvejs i anden halvleg, hvor Liverpool blev tildelt straffespark, da et hjørnespark til udeholdet ramte Leicester-spilleren Caglar Soyuncus arm.

Det blev takseret til fodboldspillets største chance, og på denne svigtede James Milner ikke. Bagud 2-0 med mindre end 20 minutter igen, så det mere end sort ud for værterne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
 

Schmeichel var målløs. Leicester-anføreren mener, at Oliver var desperat for at pege på pletten.

- Jeg aner ikke, hvad han (Soyuncu, red.)  skulle have gjort. Han har armen ned langs siden, og bolden rettes af ved forreste stolpe. Han har mindre end et millisekund til at reagere, siger Schmeichel.

- Når han (Michael Oliver, red.) først har givet det... Han er desperat for at give det, ser det ud til. Men når det er sket, kommer VAR vel aldrig til at ændre det, siger han.

I hvert fald ikke i dette tilfælde. Og ondt blev kun værre for Schmeichel, Soyuncu og resten af Leicester-slænget, der måtte tage imod yderligere scoringer, før ydmygelsen var forbi.

Derfor er Leicester-manager Brendan Rodgers nok en af få i branchen, der er glade for det tætte juleprogram i øjeblikket.

Hans spillere får allerede chancen for at vakse pletten væk lørdag, når West Ham venter i London. Mindre end 48 timer efter nedturen mod titel-favoritterne, man nu halser 13 point efter. Som nærmeste forfølger ...

Jeg er meget underholdende og vild i min boksestil. Jeg bokser med alt, hvad jeg har. Det stammer helt sikkert fra min opvækst. Det har gjort mig til den, jeg er, siger Ditlev Rossing. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Palle-bokserens vilde fortid: Blev smidt på gaden som 15-årig

Flere Brøndby-spillere er formentlig ansat på forskerordningen, viser Ekstra Bladets research. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Disse 32 Superliga-profiler får stor skatterabat

 

163 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere