Schmeichel senior i hårdt angreb: Er dommeren på stoffer?

Peter Schmeichel var bestemt ikke tilfreds med dommer Jon Moss, der flere gange kom i centrum i opgøret mellem Leicester og West Ham

Jamie Vardy raser over dommeren efter sin udvisning. (Foto: AP)
Jamie Vardy raser over dommeren efter sin udvisning. (Foto: AP)

Normalt siger man, at en fodbolddommer har gjort et godt stykke arbejde, hvis han har været usynlig og ikke gjort opmærksom på sig selv i de 90 minutter på grønsværen.

Det kan man ikke rigtig sige, Jon Moss gjorde, da han skulle lede slaget mellem Leicester og West Ham søndag eftermiddag.

Manden med fløjten bemærkede sig flere gange i opgøret med kontroversielle kendelser, og det var tæt på at koste Leicester i toppen af rækken, der først udlignede i de døende minutter på et straffespark, der - paradoksalt nok - aldrig skulle have været dømt.

Udover dén kontroversielle kendelse formåede Moss også at udvise topscorer Jamie Vardy, der faldt i feltet efter en duel med en West Ham-spiller i starten af anden halvleg.

Se også: Schmeichel og co. holder guldkursen efter forrygende drama

Moss mente, at Vardy filmede, og dermed måtte en rasende angriber modtage sit andet gule kort. I den anden ende dømte Moss pludseligt et straffespark til West Ham, da den tidligere FCM'er Winston Reid faldt til jorden. På den langsomme gengivelse lignede det dog mere, at forsvarsspilleren selv spjættede bagud og 'vandt' et straffespark.

Og siden hen valgte han ikke at dømme et straffe til Leicester kort før tid, da Robert Huth tydeligt blev holdt ulovligt nede i feltet ved stillingen 1-2.

Dommerpræstationen satte sindene i kog hos flere fans og eksperter på de sociale medier, og Peter Schmeichel kunne da heller ikke holde sig fra tasterne, da han skulle vurdere Jon Moss' dag på kontoret.

- Undskyld mig, men den her dommer må være den værste nogensinde

Er dommeren på stoffer?

Noget af en hård dommer-kritik fra den tidligere målmandsstjerne, der naturligvis har de blå Leicester-briller på med sønnens tilstedeværelse på holdet.

Men Schmeichel senior får dog opbakning fra andre prominente aktører, der også mener, at Moss' præstation var under vanlig standard.

Moss (på King Power 2016) er med i min top 3 over de værste dommerpræstationer, jeg har været vidne til. Collina (på Goodison 2005) og Øvrebo (på Stamford Bridge) er de to andre, skriver den kendte fodboldjournalist.

Kampen endte 2-2, og Leicester fører stadig Premier League foran Tottenham og Arsenal, der har en kamp til gode. Vi har samlet alle de kontroversielle episoder fra opgøret herunder:

TV: Vardy får rødt efter film:

TV: Her bliver Leicester snydt for straffe kort før tid

 

TV: Leicetser får tyndt straffe i overtiden

 

54 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere