Schmeichel skudt i sænk

Kasper Schmeichel måtte trods en god indsats se sig passeret tre gange, da Manchester City slog Leicester

Kasper Schmeichel og Leicester måtte bøje sig for overmagten. Foto: Ritzau Scanpix
Kasper Schmeichel og Leicester måtte bøje sig for overmagten. Foto: Ritzau Scanpix

Leicester ligger ganske vist stadig nummer to i Premier League, men Manchester City kan meget vel være det bedste bud på en konkurrent til Premier Leagues suveræne førerhold, Liverpool.

Lørdag aften var Manchester City i hvert fald klart bedst og vandt hjemmekampen mod Leicester med 3-1.

Leicester førte ellers 1-0, men det rystede ikke City, der kunne have vundet større, hvis ikke Kasper Schmeichel havde haft en god dag i Leicester-målet.

City kom med sejren på 38 point for 18 kampe på tredjepladsen, mens Leicester har 39. På førstepladsen har Liverpool 49 point for en kamp færre endda.

City dominerede spillet massivt i første halvleg, og Kasper Schmeichel måtte hive flere store redninger frem for at afværge mål til hjemmeholdet.

Efter omkring et kvarter leverede danskeren en mesterlig redning, da Gabriel Jesus afsluttede for klos hold, og ti minutter senere var hans fodparade i vejen for Raheem Sterlings nærgående forsøg.

I mellemtiden havde Leicester stik mod spil og chancer bragt sig foran 1-0 efter et sublimt kontraangreb efter godt 20 minutter.

Harvey Barnes sendte en fremragende bold i dybden til Jamie Vardy, der sprintede ned mod City-målmanden Ederson. Vardy kom helt tæt på keeperen, inden han med et smart vip scorede fra en svær vinkel.

Føringen holdt dog kun i knap ti minutter. Riyad Mahrez trak ind i banen fra højre og afsluttede. Bolden strejfede forsvareren Caglar Söyüncü og snød Schmeichel i målet, og så stod det 1-1.

Det lignede pausestillingen, men i halvlegens slutning fremtvang Sterling et straffespark, som Ilkay Gündogan blev sat til at eksekvere.

Schmeichel havde luret Gündogan, men kunne ikke forhindre det velplacerede og hårde spark i at gå ind helt ude ved stolpen.

Trods føringen fortsatte City dominansen efter pausen, og kampen blev reelt afgjort midtvejs i anden halvleg.

Kevin De Bruyne snoede sig igennem feltet i højre side og sendte fornemt bolden til modsatte stolpe, hvor Gabriel Jesus nemt kunne score.

Leicester havde ikke styrken til at skabe ny spænding i kampen, og City var nærmere på at udbygge sejren.

Se også: Nye managere overværede fesen forestilling

Foto: Tiziana FABI/AFP/Ritzau Scanpix Premier League - 21. dec. 2019 - kl. 12:27 Ancelotti ny chef i engelsk traditionsklub

José Mourinho ser gerne Christian Eriksen blive i Tottenham. Det er dog ikke meget spilletid, portugiseren har fundet til den danske kreatør siden ankomsten. Foto: Andrew Yates/RITZAU SCANPIX Premier League - 21. dec. 2019 - kl. 09:19 Frister Eriksen: - Jeg vil have ham til at underskrive

9 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere