Hverken penge eller berømmelse gør en forskel, når terrorister spreder rædsel og død.
Det må Kasper Schmeichels holdkammerat i Leicester, kantspilleren Marc Albrighton, sande efter sidste uges rædselsfulde terrorangreb i Tunesien, hvor en enlig terrorist skød og dræbte 38 uskyldige turister på stranden i Sousse.
Leicester-spillere undskylder sexorgie i Thailand
Albrightons svigermor, Sue Davey, og hendes partner, Scott Chalkley, var nemlig blandt ofrene, da Seifeddine Rezgui fredag spredte død og ødelæggelse i Islamisk Stats navn.
- Leicester City sender de mest dybfølte kondolencer til Marc Albrighton, hans partner Chloe og deres familie efter, at vi er blevet bekendt med Chloes mor, Sue og henders partner, Scotts, dødsfald under fredagens angreb i Tunesien. De er alle i vores tanker og bønner. Vi tilbyder vores støtte til Marc og Chloes familie i under denne store personlige tragedie, skriver Leicester City FC i en officiel meddelelse.
Schmeichels klub rystet af racistisk sexorgie
Selv har Albrighton ikke kommenteret familiens tragiske tab, men på Twitter har hans hustru, Chloe, været aktiv ved tasterne siden sin mors død.
Her spørger hun direkte den engelske premierminister David Cameron om, hvad han vil gøre for at undgå, at lignende angreb kan påføre andre familier den samme sorg som hun og resten af familien nu plages af.