Schmeichels klub må betale 80 mio. for Rodgers

Det var bestemt ikke billigt for Leicester at få Brendan Rodgers ud af kontrakten med Celtic

Brendan Rodgers med rosende ord til Jamie Vardy efter hans to mål mod Fulham. Foto: Ritzau Scanpix
Brendan Rodgers med rosende ord til Jamie Vardy efter hans to mål mod Fulham. Foto: Ritzau Scanpix

I sidste måned blev Claude Puel sendt på porten af Leicester, og i stedet ansatte den engelske Premier League-klub Brendan Rodgers som manager, men det kostede næsten 80 millioner for the Foxes.

Ifølge the Telegraph måtte Leicester punge op med 79 millioner kroner for at få Celtic til at gå af med den tidligere Liverpool-manager og dele af hans trænerstab.

Den engelske avis rapporterer desuden, at det er en af de dyreste handler med en manager, som allerede er i arbejde, og det er med til at understrege, at Leicester har store ambitioner for fremtiden.

Premier League-klubben, der vandt det engelske mesterskab i 2016, rykker næste år ind på et splinternyt træningsanlæg til omtrent 700 millioner kroner. Det forventes at være blandt de bedste i fodboldverdenen.

Indtil videre har Leicester tabt mod Watford og vundet mod Fulham med Brendan Rodgers i spidsen.

Bayern havde ikke meget at byde på offensivt mod Liverpool. Robert Lewandowski forsøgte at slide sig til chancer, men gæsterne havde styr på det meste i defensiven og vandt 3-1 i München. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 14. mar. 2019 - kl. 10:41 Bayern-stjerne forbløffet: Forstår ikke taktikken
Se også: Morten Olsen siger nej: - Det er synd for fodbolden

4 kommentarer
Vis kommentarer