Schmeichels træner fyret

Leicesters manager Claude Puel har fået sparket

Schmeichel får ny chef. Foto: Lars Poulsen
Schmeichel får ny chef. Foto: Lars Poulsen

Kasper Schmeichel skal have ny manager, for Claude Puel er smidt på porten.

Det sker efter en række dårlige resultater, deriblandt lørdagens 1-4-nederlag mod Crystal Palace.

Leicester har kun vundet fire af de seneste 13 kampe og tabt hele syv gange. De sidste fire kamp er holdet gået fra banen som taber.

- Leicester har i dag taget afsked med Claude Puel, der forlader sin position med omgående virkning, lyder beskeden fra klubben.

- Klubben vil gerne takke Claude for hans arbejde i spidsen for klubben gennem de 16 måneder og ønsker ham det bedste fremover.

Assistenten Jacky Bonnevay følger med Puel ud af døren.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Den 57-årige franskmand kom til i efteråret 2017 efter sin ene sæson i Southampton. Her afløste han Craig Shakespeare, der havde ført holdet til en dårlig start i Premier League.

Puel fik dog styr på tropperne, og Leicester endte på en niendeplads. Denne sæson har der dog været for mange udfald, og det har affødt hård kritik fra flere - blandt andet Kasper Schmeichels far, Peter.

I alt fik han 56 Premier League-kampe i spidsen for The Foxes, hvor det blev til 19 sejre, 13 uafgjorte og 24 nederlag.

Det bliver Mike Stowell og Adam Sadler, der begge har haft rollen som first team coach, som skal lede holdet nu, og opgaven er klar: Skibet skal i hvert fald vendes.

I skrivende stund har Leicester otte point ned til nedrykningszonen.

De har allerede mistet deres managerjob i denne sæson

Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
 

Slavisa Jokanovic, Fulham

Serberen blev sæsonens første offer for en fyring i Premier League, da han midt i november fik sparket i Fulham.

Jokanovic førte i sidste sæson London-klubben op i den bedste række, men syv sejrsløse kampe og placering som nummer sidst fik Fulham til at trykke på panikknappen.

Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
 

Mark Hughes, Southampton

Rutinerede Mark Hughes blev i sidste forår hyret som frelser, og Southampton reddede sig under waliserens ledelse.

Det sikrede ham en ny kontrakt, men opholdet på sydkysten blev ikke langt. I starten af december blev Hughes ofret, da klubben lå under nedrykningsstregen.

Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

José Mouriho, Manchester United

Den kontroversielle portugiser lagde sig ud med alt og alle, og det var kun et spørgsmål om tid, før United ville give ham sparket.

Et nederlag til Liverpool udløste kort før jul en fyreseddel, og det har de ikke fortrudt på Old Trafford. Ole Gunnar Solskjær har været en fremragende afløser.

 

Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
Foto: Adam Holt/Ritzau Scanpix
 

David Wagner, Huddersfield

Tyskeren førte sensationelt Huddersfield op i Premier League i 2017.

Eventyret har dog fået tilføjet nogle grimme kapitler i denne sæson, og midt i januar valgte Wagner selv at trække sig efter en frygtelig serie resultater.

Danskerklubben lå håbløst sidst, og det er ikke blevet bedre siden.

 

Claude Puel, Leicester

Franskmanden blev kritiseret for sit arbejde, bl.a. af Kasper Schmeichels far, Peter. Han havde ellers efterladt klubben i en nogenlunde position, men ambitionerne var større.

Foto: Jens Dresling Stig Tøfting - 24. feb. 2019 - kl. 09:47 Laudrup bør være den store joker

Se også: Comeback efter koma: - Det var livstruende

Gode råd er dyre for Maurizio Sarri i Chelsea. Italieneren hænger i en tynd tråd efter nogle hårde uger. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Chelsea - 24. feb. 2019 - kl. 07:45 Chelsea-boss så godt som færdig: SKAL vinde finale

46 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere